Følelser fylder – i populærkulturen, i den offentlige debat og i vores hverdagsliv. Samtidig befinder verden sig i en kollektiv tilstand af krise, uro og uvished, der uundgåeligt har indflydelse på vores følelsesliv og påvirker de valg vi tager. Gruppeudstillingen Maybe we could both belong undersøger, hvordan følelser ikke blot er subjektive, indre tilstande, men også er sociale og politiske kræfter, der er formet af historiske kontekster og som kan animere nye bevægelser.

Gennem skulptur, video, installation og maleri peger 12 internationale samtidskunstnere på, hvordan følelser opstår og cirkulerer mellem mennesker – hvordan de både forbinder os, skaber afstand imellem os og har indflydelse på, hvordan vi orienterer os i verden. Udstillingens værker åbner op for forskellige emotionelle rum, hvor levet liv, relationer og sociale strukturer udspiller sig. Her bliver det tydeligt, hvordan bestemte følelser kan udnyttes til at instrumentalisere undertrykkelse og eksklusion, men også hvordan følelser kan bruges som brændstof til at ændre ens situation, relationer og fællesskaber – og måske endda politiske systemer.

Udstillingens fjerne resonansbund er den symbolistiske bevægelse som var definerende for de kunstnere, der i 1890’erne grundlagde Den Frie. De anså individets indre liv som en både kreativ og kritisk kraft i deres rebelske formulering af et nyt kunstnerisk sprog. Inspireret af den feministiske teoretiker Sarah Ahmeds Følelsernes Kulturpoltik undersøger udstillingen en udvidet forståelse af følelser og deres rolle. Ifølge Ahmed, eksisterer følelser ikke uafhængigt i individet, de er relationelle og opstår snarere i mødet mellem mennesker, objekter, billeder og diskurser. Denne forståelse af hvordan følelser produceres og distribueres, kan potentielt bruges i formuleringen af en strukturel kritik af den måde vi har indrettet os på og til at forestille os andre og mere solidariske fællesskaber. På hver deres måde, tager udstillingens værker fat i sådanne spørgsmål.

 

Udstillingens titel er lånt fra sangen Maybe.. af det Københavnske band haloplus+

Sian Kristoffersens kunstneriske praksis spænder over en bred vifte af medier og materialer og trækker på inspirationer lige fra antik mytologi, over natur og science fiction, til populærkultur, mode og litteratur. Sian Kristoffersens værker bevæger sig mellem surrealistiske fantasier, mystiske materielle erindringer og hverdagslige objekter og situationer. Værkerne fremkalder et rigt spektrum af associationer, følelser og begær.

I udstillingen Ice-pleasure udfolder en række skulpturelle installationer sig som et scenografisk tableau i bl.a. bronze, tekstil og stål. Som beskuere, er vi placeret midt i et øjebliksbillede af levende skulpturer, der synes at være frosset i et afgørende moment. Gennem materiale og form fortælles fragmenter af den historie, der er gået forud for vores ankomst, og måske endda også af den situation, der venter når vi har forladt rummet. Der er en gennemgribende ambivalens på færde i Ice-pleasure – på samme måde som med en ødelagt portrætstatue i bronze, der i 1964 blev udgravet i Sparta, og som har været en tilbagevendende figur i Sian Kristoffersens arbejde de senere år. Skulpturens ansigt er smadret, asymmetrisk, og er på paradoksal vis samtidig det, der kendetegner hendes identitet. Selvom ansigtet er forvrænget, er hendes følsomme træk tydelige: de buede øjenbryn, de store øjne med tunge øjenlåg og håret med skilningen i midten får hende til at virke næsten uhyggeligt nærværende.

I Sian Kristoffersens skulpturelle installation i OSLO blander genkendelige elementer sig med mere abstrakte former; sammensmeltninger mellem objekter, spejlinger, forvoksede dele, huller og åbninger prikker til vores forståelse af det, vi tror vi kender. Noget synes at være brudt sammen, eller måske er det grænserne mellem kroppe og tider, der er smeltet sammen. Ice-pleasure sammenblander det historiske med fremtidens potentialer i et landskab, hvor fiktion, fabulering og personlige erfaringer er uløseligt forbundet.

 

* Udstillingens titel er lånt fra bogen Eros the Bittersweet af Anne Carson.

 

Ice-pleasure er den fjerde udstilling, der vises i udstillingsrummet OSLO i Den Fries underetage. Tidligere udstillende kunstnere er: Atiéna R. Kilfa, Will Benedict & Steffen Jørgensen og Amy O’Neill med Gianna Surangkanjanajai & Line Ebert. OSLO præsenterer tre årlige soloprojekter af samtidskunstnere produceret specifikt til udstillingsrummet. OSLO fortsætter Den Fries arv og historiske funktion som ”kunstnernes hus”, et sted med en lang tradition for eksperimenterende formater, kollektivt kuraterede udstillinger og kunstværker, der realiseres i tæt samarbejde med kunstnere. Navnet OSLO refererer til Den Fries placering på Oslo Plads og er et anagram for ”solo”. Der er altid gratis entré til OSLO.

Sandra Mujinga frembringer alternative verdener der sammenfiltrer teknologier, mennesker og dyr. Hendes værker er inspireret af arkæologi og science fiction hvorfra hun undersøger nye måder at overleve på en planet præget af usikkerhed og forvandling. Hun skaber enorme skulpturer, der fremtræder som hybride væsener eller rejsende i tid. De formidler en fornemmelse af en intim fremtid og værner om et fællesskab, som gør modstand mod overvågning og vold.

Den aktuelle udstilling præsenterer en bred vifte af Mujingas seneste samt nye værker i tæt udveksling med Den Fries arkitektur. I centrum af bygningen er den skulpturelle lyd-installation Time as a Shield (2024) bestående af træ-agtige skulpturer der tårner sig op mod himlen. Skulpturerne, som er draperet i stof, befinder sig på tærskelen mellem natur og teknologi og indeholder et kor af stemmer, som ekkoer gennem salene.

Udstillingens titel Sløyfe (dansk: Sløjfe) antyder gentagelse, kontinuitet og overraskende genkomster, en måde at binde det sammen som vi normalt tænker som adskilt, overlappende perspektiver som får landskabet til at ændre sig.

Den Frie og Toaster præsenterer vores nye performancefestival The Performance Bulletin, som finder sted fra 5. til 8. juni 2025. I samarbejde med danske og internationale performancekunstnere undersøger vi, hvordan situationsbestemte performanceværker kan introducere alternative måder opleve samtidskunst på. Programmet er formet af kunstneriske aktioner og akts, der forstyrrer blikket, vækker sanserne og åbner for nye forestillinger og nuanceringer gennem kropsliggjorte, situerede og processuelle performances.

Programmet er baseret på tætte samarbejder med kunstnere, der eksperimenterer med alt fra feministiske åbninger af symboler og monumenter i byen, til kollektive danseekstaser, vokaloptrædener, fælles middage, performative udforskninger af byens infrastruktur og trafikale knudepunkter, samt performanceværker der sænker tempoet og øger vores sensibilitet. Improvisation og bevægelse er centrale markører i programmet, som eksperimenterer med publikumsadgang og brugen af vores fælles offentlige byrum. Programmet hylder performancekunstens uventede, ubestemte og oprørske impulser og tester vores opmærksomhed og sociale engagement i byrummet gennem kunstens happening.

 

Program

 

Aske Thiberg: THERES A

 

Tid: torsdag d. 5. juni 17:00, fredag d. 6. juni 17:00

Sted: Den Frie (udeareal)

 

Køb billet

 

Beyond Darkness: HYPHEA

 

Tid: lørdag d. 7. juni 15:00, 20:00, søndag d. 8. juni 15:00, 17:00

Sted: Den Frie (Café Pegasus)

 

Køb billet

 

Claudia Lomoschitz: Water of Life and Domination

 

Tid: torsdag d. 5. juni 18:00, søndag d. 8. juni 15:00

Sted: Den Frie

 

Køb billet

 

Elisabeth Molin: As If You Could Just Eat Time

 

Tid: fredag d. 6. juni 18:00, lørdag d. 7. juni 18:00

Sted: Den Frie

 

Køb billet

 

Eau Pernice: Mellemtiden

 

Tid: torsdag – søndag, 15:00, 16:00, 17:00

Sted: Østerport station

 

Køb billet

 

Éva Mag: At First, I Feel I’ve Got Nothing

 

Tid: torsdag – lørdag 14:00-18:00 (Talk: søndag d. 8. juni 14:00-15:00)

Sted: Den Frie (udeareal)

 

Køb billet

 

Frédéric Gies: Technosomatics (sessions)

 

Tid: torsdag d. 5. juni 15:00, lørdag d. 7. juni 11:00, 22:00

Sted: Den Frie og Østre Anlæg

 

Køb billet

 

Kasper Hesselbjerg: Cooking Your Spirit Animal

 

Tid: torsdag d. 5. juni 18:00, fredag d. 6. juni 18:00

Sted: Den Frie (Café Pegasus)

 

Køb billet

 

Kristoffer Akselbo: Once I Was a Human

 

Tid: torsdag – søndag, 15:00-18:00

Sted: Den Frie (udeareal)

 

Billet ikke nødvendig

 

Persona Non Grata: The Dinner

 

Tid: lørdag d. 7. juni 20:00-22:00, søndag d. 8. juni 19:00-21:00

Sted: Den Frie

 

Køb billet

 

Rasmus Røhling: [WELFARE FORESHORTENED] PERSPECTIVE AS SYMBOLIC FORM

 

Tid: lørdag d. 7. juni 16:00, søndag d. 8 juni 16:00

Sted: Kastellet

 

Billet ikke nødvendig

 

Sara Sjölin: Back to the Future

 

Tid: torsdag – søndag, 15:00-17:00

Sted: Den Frie

 

Billet ikke nødvendig

 

Seimi Nørregaard: Poetic Consultation in the Bushes

 

Tid: torsdag – søndag, 14:30, 15:10, 15:50, 16:30, 17:10, 17:50

Sted: Østre anlæg

 

Køb billet

 

Sofie Winther: Hoarders Hive II

 

Tid: torsdag d. 5. juni 20:00, fredag d. 6. juni 21:00

Sted: Den Frie (udeareal)

 

Køb billet

 

Teo Ala-Ruona: Enter Exude

 

Enter Exude af Teo Ala-Ruona er desværre aflyst på grund af personlige omstændigheder hos et medlem af arbejdsgruppen.

Den Frie Udstilling blev stiftet i 1891 og er Danmarks ældste kunstnersammenslutning. Hvert år vælges der et arbejdsudvalg blandt sammenslutningens medlemmer, som sætter rammen for udstillingen. I 2025 består udvalget af sammenslutningsmedlemmerne Kirsten Ortwed, Morten Stræde og Uffe Isolotto.

Med udstillingen MAJOR WORKS, vil der blive stillet skarpt på ét hovedværk fra de enkelte kunstneres produktion. Sammenslutningens medlemmer har i år fået til opgave at vælge ét Major Work at udstille – det kan naturligvis forstås på forskellige måder: det bedste værk, det (af andre udpegede) vigtigste, det mest udstillede, det bredest kendte, en skitse eller en model der ledte arbejdet på sporet af noget, der viste sig at være afgørende. Beslutningen om hvad en kunstners hovedværk er, tages ofte af andre end kunstneren – af kuratorer, kritikere, måske endda samlere, men på denne udstilling er beslutningen lagt tilbage i hænderne på kunstnerne, for at lade dem give deres eget svar på, hvordan kernen i deres praksis ser ud. Konceptet for årets udstilling betyder, at der ikke nødvendigvis kun vises nye værker fra det forgangne år, men at der derimod også gribes tilbage og bliver peget på skelsættende værker, som er repræsentative for de individuelle praksisser. Hvert værk kommer til at stå skarpt i egen ret og vil samtidig, som altid, indgå i en kollektiv kunstnerisk kontekst.