Nuværende udstillinger

Kunstnersammenslutningen Decembristerne undersøger med udstillingen Extralys lysets konkrete, sanselige og metaforiske kvaliteter og den afgørende forbindelse, der altid har været mellem lys og billedkunst. Konceptet er, at det elektriske lys på Den Frie skal være slukket i hele udstillingsperioden. Til gengæld rettes opmærksomheden mod det naturlige lysindfald, som kommer ind gennem bygningens store tagvinduer, og hvordan lyset gradvis ændrer sig i løbet af dagen.

Kunstnerne på udstillingen forholder sig vidt forskelligt til den anderledes omskiftelige lyssituation. Nogle kunstnere har medbragt separate lyskilder, der belyser deres værk udefra, mens andre har integreret lys, så deres værk oplyses indefra. Udover de faste medlemmer af sammenslutningen deltager der i år 9 gæstekunstnere fra forskellige generationer, tilgange og arbejdsmåder. Udstillingen Extralys er arrangeret af kunstnerne Bodil Nielsen, Ane Mette Ruge og Torgny Wilcke.

Den afsluttende udstillingsdag, søndag d. 5. januar, vil blive markeret med et offentligt performance-arrangement sammensat af kunstneren Heine Klausen. Det er gratis at deltage i arrangementet, når billet til udstillingen er betalt. Nærmere info om performerne og programmet inklusiv tidspunkter kommer snarest.

 

Om Decembristerne

Kunstnersammenslutningen Decembristerne blev stiftet i 1928 af kunstnerne Svend Albrectsen, Søren Hjorth Nielsen, Holger J. Jensen, Erik Sievert og Jørgen Thomsen som opgør med de eksisterende udstillingsmuligheder og med et ønske om at få et sted, hvor de kunne udstille sammen. Decembristerne har aldrig haft et erklæret program, men har gennem tiden været et samlingssted for en lang række individualistiske kunstnere. Blandt tidligere medlemmer kan nævnes Oda Knudsen, Henry Heerup, Hans Christian Rylander, Kurt Trampedach, Inge Ellegaard, Jens Birkemose, Richard Winther og Anna Klindt Sørensen. I næsten 100 år har Decembristerne med få undtagelser altid udstillet i Den Frie Udstillingsbygning.

I år er det 124 år siden, Kunstnernes Efterårsudstilling opstod som en åben, censureret udstilling drevet af og for billedkunstnere. Til alle tider har udstillingens ledelse, bestyrelse og de skiftende juryer bestået af kunstnere, og sådan er det stadig. Grundkernen i KE er at skabe en inkluderende platform hvor alle, uanset netværk og baggrund, har mulighed for at ansøge og udstille deres værker. Det har betydet, at mere end 6.000 kunstnere har taget deres første skridt ud på den danske og internationale kunstscene gennem KE.

Til årets open call indsendte 958 kunstnere og kunstnergrupper 4.125 værker, som KE24-juryen nøje har gennemset og vurderet. Over fem intense dage har de udvalgt de 71 kunstnere og 117 værker, der tilsammen vil udgøre Kunstnernes Efterårsudstilling 2024. Året jury består af billedkunstnerne Jessie Kleemann (f. 1959, GL), Kinga Bartis (f. 1984, RO) og Rune Bosse (f. 1989, DK) samt kunstfotograf og leder af fotoskolen Fatamorgana Fryd Frydendahl (f. 1984, DK).

Artificial Optimism er en udstilling om futurismens resonanser i samtidskunst. Den italienske futurisme opstod i reaktion mod en stivnet fortid og med en ambition om at formulere nye æstetiske sprog til en moderne tidsalder præget af fart, transformation og fragmentering af tid og rum. Futurismen begyndte som en litterær bevægelse men udvidede sig hurtigt til også at omfatte maleri, skulptur, teater, fotografi, musik, arkitektur, scenografi og design. Futuristerne ønskede at rekonstruere verden ud fra en gennemgående designplan, der skulle forvandle alle kunstarter og alle aspekter af liv og tænkning.

Futurismens første internationale udstilling var i februar 1912 i et parisisk galleri, med værker af Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Gino Severini, Luigu Russolo og Giacomo Balla. Denne udstilling kom senere på året til København (minus Balla), hvor den i sommeren 1912 blev vist
på Den Frie. Artificial Optimism tager afsæt i den historiske udstilling og futurismens videre forgreninger i årene der fulgte frem til slutningen af
1. verdenskrig i 1918.

Udstillingen omfatter performances, installationer, film, skulpturer, tapeter, møbler, relieffer og meget andet  af 18 samtidskunstnere. I slægtskab med futuristerne, men med andre forudsætninger og intentioner, reagerer kunstnerne på nutidens teknologiske og eksistentielle landskab. Idag er de futuristiske æstetikker – og den optimistiske iver hvormed de mødte fremtiden – forlængst blevet til fortid. De samtidige kunstnere fremstiller andre tilgange til fremtiden som den tegner sig fra et nutidigt perspektiv, for at forstå hvor vi er nu.

 

Performanceprogram

I løbet af Artificial Optimism vil der løbende afholdes performances og koncerter af de udstillende kunstnere. Performance var central for futurismen og programmet er inspireret af de aftener og eftermiddage som futuristerne afholdt mellem 1909 og 1914, hvor de præsenterede kombinationer af oplæsninger, lydkunst, happenings m.m. Udstillingens performanceprogram er udviklet i regi af Toaster, der er et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie. Toaster er en performanceplatform for krydsfeltet mellem teater og billedkunst.

 

05.09.24

Alexander Tillegreen – Grenzfrequenz, 2024 – Fluktuierendes

Geflüster, 2023-24 – Phantom Streams, 2020-ongoing

Leonie Strecker – Point of Passage (Terminal), 2024

 

19.09.24

Camilla Lind – MELODRAMA, 2024

Eve Stainton – The Joystick and The Reins, 2024

 

10.10.24

Jessica Ekomane – Untitled

Ville Laurinkoski – FIN DE SECTION, Changes, 2024

 

24.10.24

Thjerza Balaj – ANTAGONIST, 2024

Miriam Kongstad – HARD PLAY, 2024

Med Special Effect præsenterer Atiéna R. Kilfa en ny værkgruppe bestående af en kortfilm og to store blyantstegninger. I forlængelse af Kilfas undersøgelse og omstrukturering af filmiske arketyper, fokuserer filmen på en ikke nærmere bestemt mand, der sidder ved et skrivebord. Filmen er optaget i sort/hvid og fremkalder en underlig tidsløshed ved figuren, der resonerer med flere forskellige billedgenrer fra filmhistoriske epoker blandt andet tysk ekspressionistisk film og Hollywood film noir, altsammen spolet frem til nutidig 4K-kvalitet. Ved at fremkalde disse arketyper bliver figuration et redskab til at undersøge de koder, der skaber vores systemer – og deres potentielle sammenbrud.

Special Effect er den første institutionelle soloudstilling i Danmark af den Berlin-baserede kunstner Atiéna R. Kilfa (FR). Kilfa arbejder på tværs af medier som fotografi, skulptur, video og installation. I 2022 tog hun afgang fra Städelschule i Frankfurt am Main og har for nylig udstillet på KW, Berlin; Camden Art Centre og CABINET, London. I 2023 var hun med på udstillingen Bad Timing – Or How to Write History Without Objects på Den Frie. Kilfa modtog ars viva-prisen i 2024.

 

Om udstillingsprogrammet OSLO

Special Effect er den første udstilling i Den Fries udstillingsprogram OSLO, der præsenterer nyproducerede soloprojekter af samtidskunstnere. OSLO-programmet viderefører Den Fries historiske funktion som Kunstnernes Hus, hvor udstillinger er blevet kurateret og værker realiseret i tæt samarbejde med kunstnere. Den Frie vil præsentere tre årlige OSLO-udstillinger i  udstillingsrummet i underetagen. Navnet OSLO er en reference til Den Fries adresse på Oslo Plads samt et anagram for solo.

Et oppusteligt isbjerg, der ånder langsomt, et landskab af vinkende take-away-kopper, en kreds af bronzeskulpturer, en trykpresse skåret i to dele og et kæmpestort aluminiumsrelief, der vises for første gang siden 1974, er blot et udsnit af det, der kan opleves på udstillingen med kunstnerne Gerda Thune Andersen, Nina Beier, Jessie Kleemann, Simon Starling og Gudrun Steen-Andersen, der i 2024 modtager hædersprisen fra Carl-Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

Lørdag den 8. juni kl. 16-19 slår vi dørene op for den store fejring af årets modtagere af hædersprisen. Prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med den offentlige åbning af udstillingen på Den Frie, hvor de fem kunstnere præsenterer nyproduktioner og udvalgte hovedværker. Til ferniseringen uddeles også Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats 20 talentpriser til yngre billedhuggere, musikere og komponister, der anerkendes for deres kunstneriske talent.Som noget helt særligt vil der være gratis adgang til Den Frie og udstillingen Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2024 i hele udstillingsperioden fra den 9. juni til den 4. august. Legatets bestyrelse har ønsket at give så mange som muligt chancen for at besøge udstillingen og opleve de fem markante kunstnerskaber, de i år har valgt at hædre.

Historien bag Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (f. Brodersen) mødte hinanden i Paris i 1891. De blev stormende forelskede og giftede sig kort tid efter. Anne Marie Carl-Nielsen tilhørte kredsen omkring stifterne af Den Frie Udstilling, hun deltog i sammenslutningens udstilling i 1892 og var herefter medlem frem til sin død i 1945. Legatet, der lyder ægteparrets navne, er stiftet af deres døtre Irmelin Eggert Møller og Anne Marie Telmányi i 1957. Hvert år uddeles legatet på skift til enten musikere/komponister eller billedhuggere.