This’s and that’s er den amerikanske kunstner Amy O’Neills første udstilling på en kunstinstitution i Danmark. Udstillingen er skabt i samarbejde med kunstner Gianna Surangkanjanajai og kurator Line Ebert og er den tredje i Den Fries OSLO-program – et program, som består af soloprojekter, der er skabt specifikt til udstillingsrummet i Den Fries underetage. This’s and that’s fremstår som en arkitektonisk rammesætning af minder, idet udstillingen dykker ned i refleksioner over både uskyld og de skygger, den fremadskridende udvikling kan kaste.

Inde i den skeletagtige scenografi, der bygger på den foregående OSLO-udstillings rammer i omskabt form, fyldes udstillingsrummet af et filmisk tableau af quiltede tæpper, beklædningsgenstande og figurer i diverse positioner. Hele iscenesættelsen fremstår både stærkt taktil og gennemtrængelig: De mønstrede quiltede tæpper er hængt op, så de fungerer både som vægpaneler og som baggrunde for forskellige klædningsgenstande. De sidstnævnte besidder tilsvarende transformative træk og består af en lang række eksempler på ting, der kan bæres på kroppen: liturgiske klæder, stolaer, slør og masker. På alle disse overflader er der påsyet, påtrykt, tegnet og projiceret et væld af sammenblandede figurer, der blandt andre omfatter TV-heksen Witchipoo, en Frankenstein-agtig Beethoven, Arthur Herbert Fonzarelli og Goyas halmdukke. Det hele overlejres af et overordnet dramaturgisk greb i form af det ældgamle spil ’slanger og stiger’, der peger ud på de tætte indbyrdes sammenhænge mellem held, beslutninger og ansvarlighed.

På åbningsaftenen vil en processionslignende performance vække beklædningsgenstandene til live og dermed fuldføre installationen af udstillingen. Den i øvrigt åbne koreografi har et særligt fokus på den nedadgående bevægelse og knytter dermed an til krydsfeltet mellem kollektive handlinger og sårbarhed. En tekst skabt specielt til lejligheden af forfatteren Jennifer Krasinski vil blive læst op på aftenen. Teksten vil også være at finde i udstillingens tilhørende folder sammen med et bidrag af Line Ebert.

Amy O’Neill arbejder hovedsageligt med installationskunst, tegning og film, både som materiale og form. Hun beskæftiger sig med (over)determinerede rum og symbolske mellemled, der lader skabernes og modtagernes blikke krydse og krydsbestøve hinanden. Som i mange af hendes øvrige værker besidder den underjordiske iscenesættelse hos Den Frie en ubestemmelig tidslighed, der er lige så optaget af det, der er fraværende, som af det, der er til stede i rummet. Beklædningsgenstandenes flade fremtoning og silhuetternes udhulede kroppe peger begge på dette ahistoriske træk, der på foruroligende vis afspejler hele vor tids svimlende virvar af kaotiske mellemspil og globale tipping points.

 

Om kunstnerne

Amy O’Neill begyndte at udstille i slutningen af 1990’erne, og selv om installationskunst, tegning og film kan betragtes som hendes primære medier, har hendes seneste værker ofte også omfattet skræddersyede beklædninger, der får én til at tænke mere på sociokulturelle og affektive teksturer end på den indadvendte egenart, der hører kunstgenstanden til. O’Neill arbejder i New York og har haft talrige soloudstillinger på institutioner såsom Doyers, New York; Paula Cooper Gallery, New York; MAMCO, Genève; Swiss Institute, Paris og New York; Le Consortium, Dijon samt MoMA PS1, New York.

 

Gianna Surangkanjanajai og Line Ebert grundlagde og drev udstillingsstedet Red Tracy i Nørrebro, København, sammen med kunstner Andreas Rønholt Schmidt fra 2020–2022. De har lige siden samarbejdet og været i dialog, hovedsageligt omkring emner, der kredser om dannelsen af feministiske holdninger og de øjeblikke, hvor disse trænger ind i den offentlige diskurs. Invitationen fra Den Frie til at arbejde på et bestillingsarbejde til OSLO har givet samtalen et nyt udtryk og videreført Den Fries kuratoriske praksis, hvor kollektivt arbejde og langvarige samtaler står helt centralt.

 

Om OSLO

OSLO præsenterer tre årlige udstillinger bestående af nye soloprojekter, der er udført af inviterede samtidskunstnere specifikt til Den Frie. OSLO-udstillingsprogrammet fortsætter Den Fries historiske funktion som ”kunstnernes hus”, et sted med en lang tradition for at kuratere udstillinger og realisere kunstværker i tæt samarbejde med kunstnere. Navnet OSLO refererer til Den Fries placering på Oslo Plads og er samtidig et anagram for ”solo”. Der er altid gratis adgang til OSLO.

 

Find udstillingspamfletten her

Find værklisten her

Find en tegneserie her

Find Louisiana Channels interview med Amy O’Neill her

Krokodiller opstod for omkring 200 millioner år siden, og ser man på de krokodiller, der lever i dag, ligner de overraskende meget deres fjerne forfædre. Selvom de evolutionært har udviklet sig, er de ikke desto mindre vinduer ind i fortiden og en verden før eller uden mennesker. Olesens krokodiller som fx The earliest Crocodilian, circa 95 million years ago eller American Alligator, circa 83.5 million years ago, er lavet af materialer gips, træ, hønsenet, lærred og bemalet i skinnende grønlige og sorte nuancer. De er naturalistiske og kunstige og grove med processuelle spor fra deres fysiske konstruktion og bemaling; ustabile som billeder, på én gang truende og truede. De har i en slumrende vildskab og fart i sig. Fortid og nutid virker kortsluttet, de introducerer en længere tidshorisont og andre affekter end nutidens 24/7-opmærksomhed.

Udstillingen af Henrik Olesen består af nye værker samt værker lavet af kunstneren indenfor de seneste år: billeder af råt kød trykt på plastik, afstøbninger af mælkekartoner i epoxy, skulpturelle kasser med silketrykte billeder og tekster, malerier på masonit og lærred, info-tekster og flyers, plancher med fremstillinger af homoseksualitet og afstraffelse gennem 500 års kunsthistorie. Der indgår også genskabelser af tidligere værker som dele af nye installationer. Billeder og tegn morfer ind i hinanden, bliver spist og forvandler sig, i en slags åbent system eller fødekæde, hvor hierarkierne er destabiliserede. Det er et åbent og uafgjort univers forbundet på kryds og tværs mellem temaer som sårbarhed, vold, krop, identitet, historie og naturhistorie, mennesker og dyr.

Malerierne, som fx (rotten sun), 2020 eller Body of Shit 2, 2020, henviser til kroppens indre og fordøjelsessystemet som plastiske processer af indoptagelse, nedbrydning, omdannelse og udskillelse, hvor billeder og tegn kværnes og både kan blive til ny energi eller ende som affald. Alting i udstillingen er formet af en plastisk bevidsthed og sensibilitet: processer af påføring, afskrabning, dannelse af nye lag. Kasseskulpturerne er tomme maver, der fordøjer deres 2- og 3-dimensionelle indhold. De er sat i kombination med kunsthistoriske plancher (med linjer til sexologen Magnus Hirschfelds tavler fra mellemkrigstiden), en nonlineær samling af billeder der hæfter sig til og løsner sig fra begreber om kroppe, magt og begær.

 

For pressebilleder kontakt venligst Nikola Nedeljkovic Gøttsche på nng@denfrie.dk

Ligesom deres forrige udstillinger vil også Koloristerne 2025 være præget af fornyelse. Fire af de nyeste medlemmer af kunstnersammenslutningen, Ida Kvetny, Asger Harbou Gjerdevik, Maria Wæhrens og Hartmut Stockter, har i fællesskab inviteret en stor gruppe gæsteudstillere, der arbejder med nye tilgange til maleri, skulptur, installation, fotografi, video og digitale medier. Årets udstilling vil præsentere værker af 17 faste medlemmer og 11 gæster. Den ældste kunstner på udstillingen er 97 år og de yngste to er 31 år.

På tværs af generationer og medier og med et eksperimenterende og sanselig afsæt er ambitionen for udstillingen at forholde sig til samtidens stadigt mere komplekse verdensbillede. At skabe et rum for undersøgelser og selvstændige kunstneriske markeringer, hvor traditionen udfordres og fornyes. Det er vigtigt for sammenslutningen at formidle og perspektivere udstillingen for publikum. Derfor vil der i løbet af udstillingsperioden afholdes arrangementer med rundvisninger, musik og artist talks. Følg med på Den Fries hjemmeside for nærmere info herom.

Kunstnersammenslutningen Koloristerne blev oprindeligt stiftet i 1932 af John Christensen, Gitz Johansen, Knud Nellemose og Povl Søndergaard m.fl. med det formål at skabe et udogmatisk modspil til den modernisme, som prægede datidens kunst og kultur. Koloristerne ville vise et mere sanseligt og virkelighedsnært forhold til motiver og udtryksmidler end modernismens kølige abstraktioner. I de seneste år har Koloristerne arbejdet målrettet på at vitalisere sammenslutningen og sikre dens videreførelse. De har introduceret et stort antal nye gæstekunstnere, hvoraf flere af blevet faste medlemmer, og bestyrelsen arbejder med en strategi, der skal sikre løbende udvikling, samt spredning i alder og køn.

I løbet af de seneste otte år har Will Benedict og Steffen Jørgensen samarbejdet om, og vist episoder af, en fortløbende videoserie med titlen The Restaurant. Serien foregår i ruinerne af en skyskraber i Paris, som nu er omgivet af tæt jungle. Her møder vi med en række menneskelige og ikke-menneskelige karakterer, som tilbereder og serverer mad for hinanden, famler efter mening og mislykkes med at være nyttige samfundsborgere.

I Season 2, som præsenteres her på Den Frie, følger vi en kriminaldetektiv og ejer af Café Wha?, der aggressivt udspørger sine kunder om deres spisevaner, deres forhold til “hanger” (en tilstand af kombineret sult og surhed) og hvordan mad i det hele taget påvirker deres liv. I skyggen af The Restaurant er en menneskelignende blå kylling og en mand med ører i stedet for øjne i gang med en videnskabs-podcast foran et mindre publikum bestående af landbrugsdyr. Med hjælp fra eksperter indenfor bioteknologi, fysik og zoologi udforsker de i programmet, hvordan mikrobakterier fungerer, hvor fedt kommer fra, og hvordan det ville være at leve på jorden, hvis den udelukkende var lavet af blåbær. I hver episode stifter vi også bekendtskab med en melankolsk måne, en T-rex i et udendørs toilethus, et fugleskræmsel uden rettigheder, og et halv-menneske, halv-snegl, der bringer de essentielle leveringer ud, som holder sammen på denne verden.

Den elaborerede installation af Season 2 anbringer dig midt i denne verden, afsluttende med et køkken, et toilet og en seng samt alle de andre vitale kropslige nødvendigheder, som en bevidst organisme måtte have brug for.

 

Steffen Jørgensen

Steffen Jørgensen (*1983, Danmark) har studeret på Det Fynske Kunstakademi i Odense og Akademie der bildenden Künste i Wien. I Danmark er han kendt for sine projekter med kunstnerkollektivet Years og for samarbejder med kunstnerne Robert Kjær Clausen and Allan Nicolaisen. Internationalt har han i mange år arbejdet med den amerikanske kunstner Will Benedict. Deres fælles værker har været vist på blandt andet Art Sonje Center, Seoul, Kunsthal Charlottenborg, København, Centre d’Art Contemporain, Genève (i forbindelse med The Biennial of the Moving Image ’21) samt UCCA, Beijing. Hans seneste soloudstilling Civilizsia var på Tranen, Gentofte. Han bor og arbejder til daglig på Møn og er repræsenteret af galleriet Bianca D’Alessandro.

 

Will Benedict

Will Benedict (*1978, Los Angeles) arbejder med at inkorporere reklamer, koreografi, musik, grafisk design og collage-elementer på tværs af medier som maleri, fotografi, plakater, performances og video. I sine værker søger han at reflektere over de betingelser og mulige konflikter, som ligger under produktion og samarbejde. Han har på det seneste udstillet på Bourse du Commerce – Pinault Collection, Paris, Centre d’Art Contemporain, Genève, Basement Roma, Rom, Kunsthal Charlottenborg, København, Art Sonje Center, Seoul, dépendance, Bruxelles, Balice Hertling, Paris, Overduin & Co., Los Angeles, Gió Marconi, Milano, Fondazione Giuliani, Rom, Bergen Kunsthall, Bergen og Halle für Kunst, Lüneburg. Han bor og arbejder i Paris.

 

Udstillingsprogrammet OSLO

The Restaurant: Season 2 er den anden udstilling i Den Fries udstillingsprogram OSLO, der præsenterer nyproducerede værker af samtidskunstnere. OSLO-programmet viderefører Den Fries historiske arv som Kunstnernes Hus, hvor udstillinger er blevet kurateret og værker udvalgt i tæt samarbejde med kunstnere. Den Frie vil hvert år præsentere tre OSLO-udstillinger i udstillingsrummet i underetagen. Navnet OSLO henviser til Den Fries adresse på Oslo Plads og kan også læses som et anagram for solo.

Kunstnersammenslutningen Decembristerne undersøger med udstillingen Extralys lysets konkrete, sanselige og metaforiske kvaliteter og den afgørende forbindelse, der altid har været mellem lys og billedkunst. Konceptet er, at det elektriske lys på Den Frie skal være slukket i hele udstillingsperioden. Til gengæld rettes opmærksomheden mod det naturlige lysindfald, som kommer ind gennem bygningens store tagvinduer, og hvordan lyset gradvis ændrer sig i løbet af dagen.

Kunstnerne på udstillingen forholder sig vidt forskelligt til den anderledes omskiftelige lyssituation. Nogle kunstnere har medbragt separate lyskilder, der belyser deres værk udefra, mens andre har integreret lys, så deres værk oplyses indefra. Udover de faste medlemmer af sammenslutningen deltager der i år 9 gæstekunstnere fra forskellige generationer, tilgange og arbejdsmåder. Udstillingen Extralys er arrangeret af kunstnerne Bodil Nielsen, Ane Mette Ruge og Torgny Wilcke.

Den afsluttende udstillingsdag, søndag d. 5. januar, vil blive markeret med et offentligt performance-arrangement sammensat af kunstneren Heine Klausen. Det er gratis at deltage i arrangementet, når billet til udstillingen er betalt. Nærmere info om performerne og programmet inklusiv tidspunkter kommer snarest.

 

Om Decembristerne

Kunstnersammenslutningen Decembristerne blev stiftet i 1928 af kunstnerne Svend Albrectsen, Søren Hjorth Nielsen, Holger J. Jensen, Erik Sievert og Jørgen Thomsen som opgør med de eksisterende udstillingsmuligheder og med et ønske om at få et sted, hvor de kunne udstille sammen. Decembristerne har aldrig haft et erklæret program, men har gennem tiden været et samlingssted for en lang række individualistiske kunstnere. Blandt tidligere medlemmer kan nævnes Oda Knudsen, Henry Heerup, Hans Christian Rylander, Kurt Trampedach, Inge Ellegaard, Jens Birkemose, Richard Winther og Anna Klindt Sørensen. I næsten 100 år har Decembristerne med få undtagelser altid udstillet i Den Frie Udstillingsbygning.