Nervetråde
Åbning 11.09.26 : 17.00 — 21.00
12.09.26 — 01.11.26
Nervetråde kredser om det groteske og trækker tråde fra den nervøse sindsstemning i litteraturen omkring år 1900, da Den Frie blev grundlagt, til samtidens flossede nerver i billedkunsten. Udstillingen samler værker af danske og internationale kunstnere, der sitrer af uro og mærkelighed, som i det hele taget kendetegner vores tid.
I Nervetråde træder det groteske frem som en særlig tilgang til verden, der gør det velkendte fremmedartet gennem forvrængning, forskydninger og kontraster. Udstillingen er inspireret af en række danske forfattere, der på kanten af det 20. århundrede brød med den realistiske skrivemåde i fortællinger, som omfavnede det sære, det morbide, det nervøse og det bizarre. De antydede, at der bag den genkendelige hverdag var en anden mere ustabil verden, og det samme gør værkerne i udstillingen.
På baggrund af denne strømning i dansk litteratur, som i de seneste år har fået ny bevågenhed, præsenterer udstillingen samtidskunstnere, der på forskellige måder omformer virkeligheden via groteskindfald og ambivalente effekter. Deres værker introducerer ellers uforenelige størrelser, det komiske og det skræmmende, det rationelle og det absurde, i et vrængbillede af den paradoksale verden, vi lever i.
Nervetråde forsøger ikke at dulme vores nerver, men snarere at irritere og stimulere dem i uforudsigelige retninger.
Deltagende kunstnere
Kai Althoff, Lutz Bacher, Meriem Bennani & Orian Barki, Adam Christensen, Hanne Darboven, Julie Falk, Karen Kilimnik, Ville Laurinkoski, Adam Linder, Senga Nengudi, Rolf Nowotny, Samara Sallam, Agnes Scherer, Sara Sjölin, Spellchestra, Martine Syms, Alma Toaspern, Roland Topor, Peter Wächtler og Sofie Winther
Performanceprogram
Tre aftener i løbet af udstillingsperioden forgrener Nervetråde sig vi et excentrisk og skurrilt performanceprogram, der med dans, musik, sprog og meget andet, undersøger bagsider af den fortrolige verdens kategorier og konventioner.
Denne udstilling er støttet af
Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dansk Tennis Fond og Ny Carlsbergfondet.
Udstillingen er kurateret af
Magnus Thorø Clausen og Sif Lindblad