Med en samlet bevilling på 10 millioner fra Statens Kunstfond skal Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning udvikle og drive den kuraterede gæstespilsscene TOASTER, der fra august 2021 tilbyder teater- og udstillingsrum til nationale og internationale kompagnier og kunstnere.
I december 2020 blev det meldt ud, at Statens Kunstfond har udpeget Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning til Hovedstadens nye kuraterede gæstespilsscene. Projektet er døbt TOASTER og skal i de næste 4 år (2021-2025) tilbyde teater- og udstillingsrum på tværs af institutionerne og med kunstnere i både ind- og udland. TOASTER bliver derved hjemstedet for den eksperimenterende scenekunst i krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst, og skal samtidig fungere som en drivkraft i udviklingen af feltet nationalt og internationalt samt tydeliggøre miljøet for publikum.
Læs hele pressemeddelelsen her og læs mere på toastercph.dk
Kommende TOASTER projekter på Den Frie:
Gøglerne, Kunstteater, 26. februar – 22. maj 2022
Triptykon II Udflugt, DANSEatelier, 11.-12. marts 2022
KABOOM – Kunsten at ødelægge, Live Art Danmark, 4.-12. juni 2022
Triptykon III , DANSEatelier, 6.-12. juni 2022
Vanitas, Jules Fischer, juni 2022
Hjemfalden, Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter, 2.-14. august 2022
Tidligere TOASTER projekter på Den Frie:
Triptykon I Vandmærke, DANSEatelier, 28. september – 10. oktober 2021
Another Map to Nevada, The Performance Agency, 27.-29. august 2021