Another Map to Nevada er en performativ bådtur orkestreret af The Performance Agency. Denne sommer vil besøgende for første gang i København gå ombord på The Performance Agencys dramaturgiske rejse gennem byens farvande. Undervejs passerer båden performanceværker af samtidskunstnere, der udfolder sig som overraskende landskaber langs kanaler og broer. Byen bliver scene for en cinematisk begivenhed, hvor samspillet mellem handling, lyd og lys omslutter beskueren i et stadigt skiftende øjeblik. Another Map to Nevada er en overgivelse til det flygtige nu, en invitation til at se op.
Another Map to Nevada København vil inkludere værker af Kristoffer Akselbo, Juliette Blightman, Astrit Ismaili, Cassie Augusta Jørgensen, Bill Kouligas, Esben Weile Kjær & Maja Malou Lyse, Lafawndah X Dalila Belaza, Miriam Kongstad, Lene Adler Petersen, Adrian Piper, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Sergei Tcherepnin og Mira Winding.
27,28 & 29. august
19.30-21:30
Københavns kanaler
Another Map to Nevada er en del af TOASTER, et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning og CHART Art Fairs officielle program.
The Performance Agency er baseret i Berlin og har over en årrække dedikeret sig til kuratering og produktion af stedsspecifikke performanceformater. Siden sin begyndelse i 2017 har de været informeret af den sene avantgardes kunstneriske ånd og performancekunstens oprindelse. Med en fast tro på kunstens transformerende kræfter opererer The Performance Agency i forlængelse af disse energier. The Performance Agency forener kunstnere fra alle felter i en kollektiv proces for at skabe oplevelsesrum, der henleder vores opmærksomhed på mellemrum, det uforklarlige, skønheden af hverdagen.
Særligt tak til Nian Fireworks, Nordic Rentals and Konsertsystemer, Ottolinger, La Banchina, Han Kjøbenhavn, Det Kongelige Teater, Dansekapellet og Tina Tarpgaard / Recoil Performance Group.
Udstillingen er støttet af
Statens Kunstfond, Kulturstiftung des Bundes, Bikubenfonden, Ny Carlsbergfondet, Dansk tennisfond, Spar Nord Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Fotos af Melanie Glück