• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer

Den Frie

  • Facebook
  • Instagram
  • Vimeo
  • Udstillinger
    • Kommende
    • Aktuelle
    • Arkiv
  • TOASTER
  • Events
    • Kommende events
    • Tidligere events
  • Formidling
    • Omvisninger
    • Skoletjeneste
    • SKARN
    • FORM
  • Besøg
    • Information
    • Medlemskab
    • Omvisninger
    • Udlejning
    • Café – Polykrom
    • Poesiens Hus
    • Boghandlen -1
  • Om den frie
    • Om den frie
    • Fonde og samarbejdspartnere
    • Open call
    • Job og praktik
    • Presse
    • Kontakt
  • English
  • Information
  • Medlemskab
  • Omvisninger
  • Udlejning
  • Pegasus – Caféen på Den Frie

Pegasus – Caféen på Den Frie

PEGASUS er det seneste kapitel i Den Fries unikke historie som kunstfagligt knudepunkt og samlingssted for midlertidige fælleskaber på tværs af generationer. Den Frie Udstillingsbygning er et hus, hvor mennesker mødes, og vores historie vidner om, hvor skæbnebestemmende det kan være uformelt at drikke en kop kaffe eller et glas vin med en kollega eller tilfældigt at mødes til en udstillingsåbning.

PEGASUS er et frirum, hvor kunstnere, kunstprofessionelle, forbipasserende og publikum kan mødes i samtale og bryde brød – med sidemanden og på tværs af bordet. Der er plads til alt fra fællesspisning og sparringsmiddage til den lette frokost eller en kaffe i forbifarten. Samtidig giver PEGASUS anledning til nye udstillingsformater ved at invitere kunsten ind i caférummet. En videreførelse af arven fra Dens Fries traditionsrige sammenslutningsmiddage samt 60’er-kunstens omfavnelse af privatsfæren og dermed også af køkkenet og spisesituationen.

PEGASUS fungerer i naturlig forlængelse af et levende kunstnernes hus og drives af Den Frie selv. Den skiftende menu har fokus på årstidens råvarer, kvalitet, simplicitet og generøsitet. Derfor kan du altid finde et udvalg af sandwiches, salater og småretter, der skifter med sæsonerne, samt et godt udvalg af naturvin og øl, kaffe og kage.

 

Indrettet med udgangspunkt i Den Fries historie 

De to arkitekter Mathias Mentze og Alexander V. Ottenstein har foretaget en omfattende nyindretning af Den Frie Udstillingsbygnings café Pegasus, der tager udgangspunkt i J. F. Willumsens ikoniske arkitektur. Ved at bringe centrale elementer fra Den Fries udstillingssale, som forskallingsbrædder eller de historiske bænke i spil i underetagen, trækkes Den Fries karakteristiske materialitet med ned i caféen. Studier af Den Fries ottekantede udstillingssale har ligeledes dannet grundlag for nydesignede sideborde, og husets store historiske kunstnermiddage har været udgangspunktet for to nye, store langborde, ligesom der i gemmerne er fundet et par eksemplarer af Den Fries ikoniske kurvestole der nu er blevet reproduceret til cafeen. Over indgangen til cafeen hænger en aftegning af pegasus, som tegn på at her mødes den frie kunst.

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag – Fredag: 12 – 18
Torsdag: 12 – 21
Lørdag – Søndag: 12 – 18

Kontakt

Oslo Plads 1,
2100 København Ø

Mail: cafe@denfrie.dk eller til cafébestyrer Alexander Melchior på am@denfrie.dk

Telefon: 61665175

Kontakt

Den Frie Udstillingsbygning
Oslo Plads 1
DK - 2100 København Ø
E: info@denfrie.dk
T: 33 12 28 03

Åbningstider

MANDAG: LUKKET
TIRSDAG-SØNDAG: 12 – 18
TORSDAG: 12 – 21

Nyhedsbrev

Copyright © 2022 · Den Frie