Kommunikationspraktikant Den Frie Udstillingsbygning.
Brænder du for at skabe indhold og kommunikation omkring kunst, kunstnerne og kunstværker. Er du god til at formulere dig skriftligt og til at skabe nye vinkler på hvordan publikum møder kunsten? Har du lyst til at arbejde med digital formidling og kommunikation?
Den Frie Udstillingsbygning søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2022. Vi søger praktikanter til en studierelateret praktik med start i 1 august 2022. Ansøgningsfrist er 15. maj 2022
Den Frie Udstillingsbygning er kunstnernes hus. Årligt udstiller mere end 200 kunstnere i Willumsens ikoniske sale og de 12-16 årlige udstillinger spænder bredt fra de folkekære, klassiske sammenslutninger til de nyeste stjerner på den internationale kunstscene. Den Frie har en unik historie og placering i dansk kunstliv. Huset er rundet af andelsbevægelsens fællesskabstanke, og har fra sin grundlæggelse haft et internationalt udsyn. I 1890erne gav Den Frie plads til eksperimentet og præsenterede et skandinavisk publikum for van Gogh og Gauguin. I dag er Den Frie en levende historisk ramme om samtidens kunstneriske eksperimenter. Således har vi fortsat et internationalt udsyn og Den Frie bringer nye impulser fra den globale kunstscene til den skandinaviske scene og lægger hus til overraskende eksperimenter og viltre, kunstneriske knopskydninger fra den nationale scene.
Kommunikationspraktikanten vil blandt andet arbejde med:
- Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler
- Presseovervågning
- Kommunikative ad hoc-opgaver
- Udarbejde nyhedsbreve
- Udvikling og implementering af DFUs hjemmeside
- Planlægning og eksekvering af SoMe-strategier på tværs af Facebook og Instagram
Om dig:
- Du er i gang med en kandidatuddannelse, gerne indenfor det kommunikative felt og praktikforløbet indgår som en del af uddannelsen.
- Du har lyst til at formulere dig skriftligt, gerne både på dansk og engelsk
- Gerne en god forståelse af grammatik og korrektur.
- Du har interesse i at udvikle indhold til SoMe.
- Lave presse opsøgende arbejde.
- Iderig i forhold til vinkling af artikler til presse kommunikation.
Praktikantstillingen hos Den Frie indeholder et hav af muligheder for at lære hvordan en kunstinstitution fungere, du kan komme i kontakt med kunstnere og følge både store og små udstillingsproduktioner, hvor dine opgaver primært ligger i kommunikationen af vores udstillingsprogram og de dertilhørende events. Vi forstiller os en kommunikationspraktikant som er initiativrig, struktureret og har det godt med mange skriftende opgaver og deadlines.
Info:
Ansøgningsfrist: 15 maj 2022. Ansøgningen og CV sendes til ie@denfrie.dk.
Start: 1. august 2022
Periode: 1. august 2022 til 31. januar 2023
Timer: 30 timer/4 dage om ugen og DFU tager selvfølgelig hensyn til den studerendes andre akademiske forpligtelser.
Løn: Stillingen er ulønnet og indgår i studieforløb