Et kursus i 3 dele, udbudt af Thomas Hwan og Sir Grand Lear
Køb billet til Del 2: OPRET ET SKUFFESELSKAB her.
Om kurset
I Danmark bliver der hvert år overført mere end 5 milliarder kroner til skattely. Har du overvejet, om skattely er noget for dig? Er du klar til at arbejde med dig selv på en ny måde?
Vi har tilrettelagt et kursus, som tager udgangspunkt i dig og din personlige udvikling. Styrk de egenskaber, det kræver at begå dig i en verden hvor skattebetaling handler mere om selvtægt end om fællesskab, og giv dit dræberinstinkt et kvanteløft, så du er klar til at frigøre dig fra fortællinger om solidaritet og samfundssind. Dette kursus henvender sig til nybegyndere, som ikke tidligere har benyttet sig af skattely.
Udbytte
Som deltager på kurset, vil du få brugbar viden og konkrete værktøjer til at få maksimalt udbytte af dine personlige egenskaber.
Metode
Kurset er tilrettelagt med skarpt fokus på at sikre, at du går derfra, fuldt rustet til at implementere dine nye værktøjer og viden direkte i din hverdag. Derfor vil kursets teoretiske indhold altid blive holdt op imod erfaringer, med god plads til praktiske cases og øvelser.
Form
Kurset strækker sig over 3 dele. Hver del arbejder dybdegående og engageret med det enkelte delmål. For at fuldende kursets impact, gennemføres de 3 dele på 3 udvalgte locations.
Del 1. FIND LY.
8/2/2024 kl. 19.00
Location: Odd Fellow Palæet.
I overdådige omgivelser analyserer vi dine forudsætninger for skattely. Hvad kræver det, og hvor langt er du klar til at gå? Vil du med indenfor? Medbring varmt tøj.
Del 2. OPRET ET SKUFFESELSKAB.
21/3/2024
Location: 3F, Peter Ipsens Allé 25, 2400 København NV
Her får du mulighed for at feste med det skuffeselskab, som er forudsætningen for din succes med skattely. Det bliver mellem os.
Del 3. ANSÆT EN STRÅMAND.
15/6/2024
Location: Slotspladsen foran Christiansborg.
Fri adgang til skattely for alle! Gå på barrikaderne sammen med midlertidigt ansatte demonstranter.
Køb billet til Del 2: OPRET ET SKUFFESELSKAB her.