Carnegie Art Award, en af verdens største kunstpriser, viser det mest fremtrædende inden for nordisk samtidskunst i Den Frie Udstillingsbygning i København. I juryen sidder nogle af Nordens vigtigste kunstkendere som Poul Erik Tøjner, Louisiana Museum for Moderne Kunst og Lars Nittve, Moderna Museet i Stockholm.Den 12. januar–11. februar 2007 vises værker af samtlige 21 udvalgte nordiske kunstnere samt årets prisvindere på Den Frie Udstillingsbygning.
De udvalgte kunstnere og deres værker repræsenterer et tværsnit af det, der sker på den nordiske kunstscene i dag. Samtlige værker er udført i løbet af de seneste to år og udgør en større variation af udtryk og materialer end det tidligere har været set i Carnegie Art Awards historie.
Efter en udstillingsturné til de øvrige nordiske hovedstæder samt Nice og Londonvises den samlede udstilling nu i Den Frie Udstillingsbygning i København frem til den 11. februar 2007.
Årets prismodtagere
Karin Mamma Andersson er født i Luleå i 1962 og bosat i Stockholm. I årene 1986-93 studerede hun ved den kongelige kunsthøjskole i Stockholm.Karin Mamma Andersson modtog Carnegies pris på 1.000.000 svenske kroner. Hun slutter sig hermed til rækken af fremstående kvinder, som gennem årene har modtaget Carnegies pris, deriblandt danske Anette Flensburg 2004.
Motiverne i Karin Mamma Anderssons fortællende malerier var i mange år præget af den nordiske natur med et touch af sagaer og myter. I de senere år har landskaberne måtte vige for interiør, men spor af naturen dukker ofte op i en eller anden form.Værkerne rummer komplekse referencer til såvel kunstens historie og den massemediale samtid som personlige oplevelser. De nøje udvalgte titler adderer en yderligere dimension til de fortællende aspekter i billederne.
Karin Mamma Andersson har udstillet på gallerier och museer i Norden siden midten af 1980rne og har i de senere år fået et stort internationalt gennembrud, frem for alt i London, Berlin og New York.Hun var Sveriges repræsentant på Venedig Biennalen i 2003 og deltog i det prestigefyldte Carnegie International i Pittsburgh i 2004. Karin Mamma Andersson deltog også i Carnegie Art Award 1998 og 2000. Hun er repræsenteret med værker på et større antal betydningsfulde museer og institutioner, for eksempel MOCA, Los Angeles, Moderna Museet, Stockholm, Göteborgs Konstmuseum og Statens Konstråd. Karin Mamma Andersson deltog også i Carnegie Art Award 1998 go 2000.
Eggert Pétursson modtog Carnegies pris på 600.000 svenske kroner. Eggert Pétursson er født i Reykjavik i 1956, hvor han også er bosat. I årene 1979-81 studerede han ved Jan van Eyck Akademie i Maastricht og før det ved The Icelandic School of Art and Crafts 1976-79 og The Reykjavik Art School 1974-78.
Péturssons unikke blomstermalerier kan man ikke sammenligne med andre gengivelser af landskaber eller flora. Han karakteriserer dem selv som ”fabricated nature”, og i hans værker er hver en lille detalje, hver en stilk, et kronblad og blad lige så rigoristisk afbilledet. Perspektivet snyder, dog ikke i traditionel forstand, men gennem den subtile dybde i billeder, som han skaber i sin minutiøse og næste tredimensionelle gengivelse af den islandske flora.
Eggert Pétursson har udstillet siden slutningen af 1970rne, frem for alt på Island, men også i Europa, USA og Japan. På Island præsenteres han værker af Falleri i8, som også skal udstille hans værker på Art Basel Miami i december. Pétursson er repræsenteret med sine billeder på flere af Islands vigtigste museer og institutioner så som National Gallery of Iceland, Reykjavik Art Museum og The Living Art Museum i Reykjavík, Kopavogur Art Museum i Kópavogur samt i andre offentlige samlinger som f.eks. i Landsbanki Islands i Reykjavik. Eggert Pétursson deltog også i Carnegie Art Award 2004.
Petra Lindholm modtog Carnegies pris på 400.000 svenske kroner. Petra Lindholm er født i Karjaa, Finland, i 1973 og er bosat i Stockholm. I årene 1994-96 studerede hun ved den svenske kunstskole i Nykarleby, Finland. Hun var udvekslingsstudent ved Akademie Minerva i Groningen, Holland, i 1999 og ved Konstakademien i Helsingfors i 2000. I perioden 1996-2001 uddannede hun sig ved den kongelige kunsthøjskole i Stockholm.
Lindholm arbejder med poetiske videoværker, som ofte formidler en intim og nærmest malerisk stemning. I værket Until følger tilskueren en ensom ung kvindes vej gennem en by om natten. Med dunkle og folketomme miljøer underbygget af Lindholms stille, melankolske sang og musik og en dæmpet telefonsamtale mellem kvinden og en mand skaber Lindholm en sløret, drømmelignende atsmosfære. Musik og film, men også hændelser og fortællinger fra hverdagen, er vigtige inspirationskilder for Lindholm, som selv komponerer musikken til sine film.Værket, som vises på udstillingen, er den tredje og sidste i en række film om ensomhed.
Petra Lindholm har siden hun gik på kunsthøjskolen deltaget i adskillige udstillinger og filmfestivaller både i Europa og i USA og Kina. Hun har modtaget flere finske og svenske stipendier for sit arbejde, og i 2003-04 udstillede hun ved ISCP i New York som IASPIS atelierstipendiat. Hun er repræsenteret med værker på bl.a. Moderna Museet i Stockholm og Pro Artibus i Helsingfors.
Årets stipendiat, Sirous Namazi modtog 100.000 svenske kroner. Sirous Namazi er født i Kerman, Iran, i 1970 og bosat i Stockholm. Han er uddannet ved Konsthögskolan i Malmø i perioden 1995-98.
Med udgangspunkt i egne erfaringer arbejder Namazi med værker som stiller spørgsmålstegn ved identitet og oprindelse. Det gennemgående i hans værker, uanset om det er skulpturer, malerier, video eller installationer, er at hverdagsagtige objekter eller materiale præsenteres og sættes sammen i nye sammenhænge, som kan kobles til både aktuelle og sociale emner som til kunstens historie. Udstillingens værk Skylt, som leder tankerne hen på de store reklameskilte i vejkanterne, eksponerer dog ikke et budskab men giver derimod tilskueren en kraftigt belyst tom flade, som i stedet for at give svar stiller spørgsmål og reflekterer ens egne forvetninger.
Siden hans første udstilling i Malmø i 1994 har Namazi udstillet primært i Sverige, blandt andet på Moderna Museet i 2003, men også andre steder i Europa. Han er repræsenteret med sin kunst ved bl.a. Moderna Museet i Stockholm og ved Dunkers Kulturhus i Helsingborg.
Juryens begrundelse
Karin Mamma Andersson tildeles Carnegies pris på 1.000.000 kroner for sin fantasifulde fornyelse af maleriets fortællende og stemningsskabende potentiale. Hendes værker udnytter til fulde maleriets evne til at skabe en visuel verden, som på en gang er velkendt og fantastisk, rodfæstet i hverdagens kropslige og rummelige erfaringer med skikkelser og landskaber, men som samtidig er en afstikker ind i en syntetisk verden af vilkårligt sammenstillede billedetegn. Karakteristisk for hendes arbejde er den ofte forekommende gengivelse af malerier og andre billedflader i billedrummet. Med en sofistikeret og ofte overraskende anvendelse af billeder i billedet skaber hun en stigende fornemmelse for det visuelle og kulturelt specifikke i maleriet og dets stemningsmættede og overbevisende kraft.
Eggert Pétursson tildeles Carnegies pris på 600.000 kroner for sin enestående skildring af planteliv i nærbillede, som har været hans motiv så længe han kan erindre. På afstand forekommer hans malerier abstrakte, men på nær hold fremkommer et utal realistiske detaljer af genkendelige planter og blomster. Pétursson ser sig selv som konceptkunstner og har lykkes med at udvikle sit beskedne tema så langt og fantasifuldt, at det forekommer uendeligt i både tid, rum, størrelse og udtryk.
Petra Lindholm tildeles Carnegies pris på 400.000 kroner for sin natlige videoberetning Until (2004), for værkets maleriske billedlige sprog og komplekse ikke-lineære narrative form. Lindholms billeder lokker betragteren til at dvæle ved de enkelte visuelle momenter, selv om man ved at man befinder sig midt i en beretning. Tiden i filmen er en kombination af en rhizomerisk beretning, hvor forskellige parallelle hændelser møder hinanden og cirkulerer, da man kommer tilbage til begyndelsen, som også er slutningen. Lindholms videoværk skal, akkurat som et maleri, ses nogle gange, før man rigtig ser hele dets skønhed og gennemsigtighed.
Carnegies stipendium på 100.000 kroner tildeles Sirous Namazi for to værker, som trods store forskelle i både teknik og størrelse beskæftiger sig med emner i relation til repræsentationens og kommunikationens vanskeligheder. Namazi blander med humor minimalismens æstetik og mislykket ideologi og resultatet bliver ofte et blændværk i maleriets marginaler.
Jury
Lektor Ina Blom, Institut for Kunsthistorie, Universitetet i Oslo, Overinspektør Maaretta Jaukkuri, Museet for nutidskunst Kiasma, Helsingfors, Museumsdirektør Lars Nittve, Moderna Museet, Stockholm, Lektor Halldór Björn Runólfsson, Islands Kunstakademi, Reykjavik, Museumsdirektør Poul Erik Tøjner, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk samt Suzanne Pagé, tidligere Museumsdirektør for Musee d’Art Moderne de la Ville de Paris, Paris.
Carnegie Art Award 2006
Formål
Carnegie Art Award er indstiftet med det formål at støtte fremtrædende nordiske kunstnere og fremme nutidig malerkunst. Denne begivenhed, som havde premiere i efteråret 1998, vil fra efteråret 2003 finde sted hvert andet år i stedet for som tidligere hvert år. Den består af fire elementer: En vandreudstilling med udvalgte værker, en dokumentation af udstillingen i bogform, en film som portrætterer de deltagende kunstnere, samt uddeling af priser til fire af udstillingens kunstnere.
Nominering
26 eksperter inden for nutidig nordisk malerkunst har hver nomineret op til fem efter deres mening fremtrædende nordiske kunstnere i dag til Carnegie Art Award 2006. De, der har nomineret, er dels repræsentanter for kunstmuseer og – uddannelser i Norden, dels kunstkritikere og – skribenter samt andre kunstkendere. Nomineringsgruppen vælges for et år ad gangen. Navnene på de personer, der indgår i nomineringsgruppen, vil blive behandlet fortroligt frem til udgivelsen af bogen, hvor de vil blive nævnt, såfremt de ønsker det.
Carnegie Art Award henvender sig til kunstnere, som er nordiske statsborgere eller bosat i et nordisk land. Kunstnerne kan nomineres igen, selvom de har deltaget i en udstilling.
De nominerede kunstnere blev opfordret til at bidrage med op til fem kunstværker forud for sammensætningen af Carnegie Art Award 2006. Kunstværkerne skal være produceret inden for de sidste to år for derigennem at afspejle, hvad der sker inden for nordisk malerkunst i dag.
Til Carnegie Art Award 2006 er 115 kunstnere blevet nomineret. Navnene på samtlige nominerede kunstnere behandles fortroligt, og kun den gruppe kunstnere, som deltager i udstillingen Carnegie Art Award 2006, vil blive offentliggjort.
Juryen mødtes i april 2005 og udvalgte på baggrund af de indsendte værker den gruppe på 21 kunstnere, som udgør årets udstilling. Juryen mødtes igen i juni måned for at vurdere originalværkerne og sammensætte udstillingen. Ved samme lejlighed udpegede juryen årets tre pristagere og stipendiaten, baseret på de værker, som vises på udstillingen.
Udstillinger
Åbningen af Carnegie Art Award 2006 samt prisuddeling blev afviklet den 28. september 2005 på Henie Onstad Kunstsenter i Høvikodden uden for Oslo.
Udstillingen har været vist følgende steder:
Henie Onstad Kunstsenter, Høvikodden, 29. september – 20. november 2005
Konstakademien, Stockholm, 2. december 2005 – 5. februar 2006
Konstmuseet Mejlans, Helsingfors, 24. marts – 14. maj 2006
Reykjavik Art Museum, Harbour House, Reykjavik, 10. juni – 20. august 2006
Centre int’l d’dart contemporain/Chateau de Carros, Nice, 30. september – 5. november 2006
Royal College of Art, London, 18. november – 26. november 2006
Den Frie Udstilling, København, 12. januar 2007 – 11. februar 2007
For yderligere information se www.carnegieartaward.com
Deltagende kunstnere:
Karin Mamma Andersson (se), Astrid Nondal (no), Lise Blomberg Andersen (dk), Jón Óskar (is), Jesper Christiansen (dk), Eggert Pétursson (is), Steingrímur Eyfjörd (is), Finnbogi Pétursson (is), Erik A. Frandsen (dk), Henrik Samuelsson (se), Jan Håfström (se), Marjatta Tapiola (fi), Maria Lindberg (se), Kira Wager (no), Petra Lindholm (fi), Magnus Wallin (se), Josefine Lyche (no), Rafael Wardi (fi), Sirous Namazi (se), Kathrine Ærtebjerg (dk), Ole Jørgen Ness (no)