Thjerza Balaj, Umberto Boccioni, Marc Camille Chaimowicz, Jessica Ekomane, Jana Euler, FOS, Sidsel Meineche Hansen, Frieda Toranzo Jaeger, Miriam Kongstad, Ville Laurinkoski, Camilla Lind, Asta Lynge, Diego Marcon, Simon Dybbroe Møller, Sandra Mujinga, Pamela Rosenkranz, Eve Stainton, Leonie Strecker, Alexander Tillegreen
Artificial Optimism er en udstilling om futurismens resonanser i samtidskunst. Den italienske futurisme opstod i reaktion mod en stivnet fortid og med en ambition om at formulere nye æstetiske sprog til en moderne tidsalder præget af fart, transformation og fragmentering af tid og rum. Futurismen begyndte som en litterær bevægelse men udvidede sig hurtigt til også at omfatte maleri, skulptur, teater, fotografi, musik, arkitektur, scenografi og design. Futuristerne ønskede at rekonstruere verden ud fra en gennemgående designplan, der skulle forvandle alle kunstarter og alle aspekter af liv og tænkning.
Futurismens første internationale udstilling var i februar 1912 i et parisisk galleri, med værker af Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Gino Severini, Luigu Russolo og Giacomo Balla. Denne udstilling kom senere på året til København (minus Balla), hvor den i sommeren 1912 blev vist på Den Frie. Artificial Optimism tager afsæt i den historiske udstilling og futurismens videre forgreninger i årene der fulgte frem til slutningen af 1. verdenskrig i 1918.
Udstillingen omfatter performances, installationer, film, skulpturer, tapeter, møbler, relieffer og meget andet af 18 samtidskunstnere. I slægtskab med futuristerne, men med andre forudsætninger og intentioner, reagerer kunstnerne på nutidens teknologiske og eksistentielle landskab. Idag er de futuristiske æstetikker – og den optimistiske iver hvormed de mødte fremtiden – forlængst blevet til fortid. De samtidige kunstnere fremstiller andre tilgange til fremtiden som den tegner sig fra et nutidigt perspektiv, for at forstå hvor vi er nu.
Artificial Optimism er kurateret af Magnus Thorø Clausen.
Udstillingen er generøst støttet af:
Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Dansk Tennis Fond, Kvadrat, Det Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 15. Juni Fonden.
Performanceprogram:
I løbet af Artificial Optimism vil der løbende afholdes performances og koncerter af de udstillende kunstnere. Performance var central for futurismen og programmet er inspireret af de aftener og eftermiddage som futuristerne afholdt mellem 1909 og 1914, hvor de præsenterede kombinationer af oplæsninger, lydkunst, happenings m.m. Udstillingens performanceprogram er udviklet i regi af Toaster, der er et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie. Toaster er en performanceplatform for krydsfeltet mellem teater og billedkunst.
05.09. 2024
Alexander Tillegreen – Grenzfrequenz, 2024 – Fluktuierendes Geflüster, 2023-24 – Phantom Streams, 2020-ongoing
Leonie Strecker – Point of Passage (Terminal), 2024
19.09. 2024
Camilla Lind – MELODRAMA, 2024
Eve Stainton – The Joystick and The Reins, 2024
10.10. 2024
Jessica Ekomane – TBA
Ville Laurinkoski – FIN DE SECTION, Changes, 2024
24. 10. 2024
Thjerza Balaj – ANTAGONIST, 2024
Miriam Kongstad – HARD PLAY, 2024
Grafik: Wilfred Wagner