Har du overvejet, om skattely er noget for dig?
Sir Grand Lear og Thomas Hwan udbyder hermed et kursus i 3 dele, som tager udgangspunkt i din personlige udvikling. Styrk de egenskaber, det kræver at begå dig i en verden hvor skattebetaling handler mere om selvtægt end om fællesskab, og giv dit dræberinstinkt et kvanteløft, så du er klar til at frigøre dig fra fortællinger om solidaritet og samfundssind. Kursets første del, Find ly, foregår i det smukke Odd Fellow Palæet – de perfekte rammer for at gennemgå dine forudsætninger for skattely.
Praktisk
Eventet optages til brug i dokumentarfilm. Ønsker du ikke at indgå i filmen, kan du henvende dig til arrangøren på dagen. Eventet foregår delvist udendørs – husk varmt tøj.
Tid: Torsdag 8.februar 2024, kl.19:00-21:00
Sted: Odd Fellow Palæet Bredgade 28, 1260 København K
Iscenesætter: Lea Burrows og Thomas Hwan
Fotograf: Henrik Grimbäck
Produktionsleder: PRFRM Christine Seierstad
Medvirkende: Karin Bang Heinemeier, GLAD Teater, Batida Teater m.fl
Co-produceret af: TOASTER, Den Fri Udstillingsbygning
Om Toaster
Sådan sætter du dine penge i skattely præsenteres i regi af Toaster, der er et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning. Toaster er en platform for krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst, som eksperimenterer med formater og publikumsoplevelser og derved bidrager til fremtidens scenekunst.
Køb billet her.