(For English version look below)
Den aktuelle udstilling Artificial Optimism (indtil 27. oktober 2024) undersøger den italienske futurismens resonanser i samtidskunst. Som del af udstillingen, afholdes der løbende performances og koncerter af nogle af de deltagende kunstnere. Performance var central for futurismen og programmet er inspireret af de aftener og eftermiddage som futuristerne afholdt mellem 1909 og 1914, hvor de præsenterede kombinationer af oplæsninger, lydkunst, happenings m.m.
Udstillingens performanceprogram er udviklet i regi af Toaster, der er et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie. Toaster er en performanceplatform for krydsfeltet mellem teater og billedkunst.
Performancerne er gratis når entré til udstillingen er betalt og adgang er først-til-mølle.
Performance Serata III Jessica Ekomane & Ville Laurinkoski
Jessica Ekomane (*FR)
Jessica Ekomane arbejder med såkaldt kvadrofonisk lyd, hvor højttalere er placeret i hver af rummets hjørner. Det gør det muligt at reproducere lydsignaler som er gensidigt uafhængige af hinanden, så hun for eksempel kan arbejde med en selvstændig rytme i hver højttaler, som i lytterens perception blander sig og bliver til en kompleks helhed. Kunstneren er interesseret i lydens fysiske affekter, hvordan lyd fysisk kan indvirke på kroppen og ens sansning. En af de gennemgående måder, hun arbejder med lydlige affekter på, er via brugen af psykoakustik og rytmer i flere lag, samt i udvekslinger mellem støj og melodi. Et afsæt kan være at bruge lyd som en statisk situation eller blok, hvor ændringer i lydbilledet ikke foregår i sekvenser, men via langsomt skiftende relationer i kompositionen mellem elementer og forskellige små hændelser. Hendes lydbaserede værker rummer mulighed for at bevæge sig igennem komplekse systemer, der gradvist falder fra hinanden.
Ville Laurinkoski (*1996, FI)
FIN DE SECTION, Changes, 2024, Performance
Ville Laurinkoski arbejder med litteratur og stemmer, objekter og rum, med og gennem overdreven tale, skrig og sang. Andre elementer i deres værker er slidte madrasser, kasserede hjemlige objekter og kommerciel musik, der tilsammen kredser om tilstande af ensomhed og intimitet men også trøst og lyksalighed. Deres serie af performances FIN DE SECTIONS er inspireret af den franske forfatter Guy Hocquenghems transgressive novellesamling fra 1975 med samme titel, der handler om at være queer i 1970’ernes sociopolitiske landskab og om at mislykkes med at leve op til normalitet. Titlen kan løst oversættes til sidste stop, for eksempel på rejsen. Bogens noveller er også et forsøg på at tænke over hverdagslivets retningsløshed efter en revolutionær tid, og det gør dem måske særlig aktuelle i forhold til nutidens diffuse nu og dens uklare billede af fremtiden. Ville Laurinkoskis installationer og performances kredser gennemgående om at genfinde eller genetablere et forhold til det, som er blevet udvisket eller glemt. Måske en slags kollektivet som ubevidsthed, eller en særlig måde at være sammen på. Man kan overveje om ikke futuristerne gjorde det modsatte: forsøgte at slette fortiden, omend denne udviskning aldrig blev gennemført helt.
—
English version
Artificial Optimism is an exhibition about the resonances of futurism in contemporary art, which can be experienced at Den Frie Udstillingsbygning from Aug. 24th – Oct. 27th 2024. During the exhibition period, performances and concerts by the exhibiting artists will be regularly held. Performance was central to futurism and the program is inspired by the evenings and afternoons that the futurists held between 1909 and 1914, where they presented combinations of readings, sound art, happenings, etc.
The exhibition’s performance program has been developed under the auspices of Toaster, a collaboration between Husets Teater and Den Frie.
Participation in the performance program is free when the ticket to the exhibition has been paid.
Performance Serata III: Jessica Ekomane & Ville Laurinkoski
Jessica Ekomane (*FR)
Jessica Ekomane works with so-called quadrophonic sound where speakers are placed in each corner of the room. This makes it possible to reproduce sound signals that are mutually independent of each other. For example, the artist can use separate, independent rhythms in each speaker which then blend and merge in the listener’s ears, becoming a complex whole. The artist is interested in the physical effects of sound, in how sound can physically affect the body and how we sense and perceive the world. A recurring trait in her work with aural affects concerns the use of psychoacoustics and rhythms in several layers and explorations of the interaction between noise and melody. For example, the artist may take her starting point in sound used as a ‘block’ or static situation where changes in the soundscape do not take place in sequences, but via slowly changing relationships in the composition, creating new interactions between elements and various small events. Her sound-based works offer the possibility of moving through complex systems that gradually fall apart.
Ville Laurinkoski (*1996, FI)
FIN DE SECTION, Changes, 2024, Performance
Ville Laurinkoski works with literature and voices, objects and spaces, acting with and through exaggerated speech, screams and song. Other elements in their works include worn mattresses, discarded domestic objects and commercial music, all revolving around states of loneliness and intimacy but also comfort and bliss. Their series of performances FIN DE SECTIONS is inspired by the French author Guy Hocquenghem’s transgressive short story collection from 1975 bearing the same title. The book is about being queer in the socio-political climate of the 1970s and failing to meet the demands of normality, while the title can be loosely translated to ‘the last stop’, for example on a journey. The book’s short stories also constitute an effort to think about the directionless nature of everyday life after times of revolution, making them relevant to our present day, particularly to our diffuse sense of ‘now’ and unclear picture of the future. Ville Laurinkoski’s installations and performances generally revolve around rediscovering or re-establishing a relationship with what has been effaced or forgotten – such as the collective as unconsciousness or a special way of being together. Perhaps the Futurists can be said to have done the opposite: seeking to erase the past, even though this erasure was never complete.