Alle er velkomne når vi lukker dørene op for den 120. udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling.
Kunstnernes Efterårsudstilling blev dannet i 1900 som et alternativ til Charlottenborgs Forårsudstilling, der på det tidspunkt kun antog værker fra akademistuderende. Siden 1900 har Efterårsudstillingen levet som en demokratisk foranstaltning og fungeret som en dør til den etablerede kunstverden, idet alle, uafhængigt af netværk og baggrund, kan få deres værker professionelt vurderet. Kunstnernes Efterårsudstilling er en invitation til alle, der arbejder med billedkunst.
På Kunstnernes Efterårsudstilling er det mødet mellem jury og værk, der sætter præmissen, når juryen vurderer og selekterer den kunst, der vises på udstillingen. Der opstilles ingen kriterier i form af tematisk indhold, medier, formater eller lignende. Alle bidrag er velkomne og vurderes kunstfagligt på egne præmisser.
Juryen på udstillingen består af:
• Billedkunstner Kirsten Astrup
• Billedkunstner Al Masson
• Billedkunstner Yvette Brackman
• Billedkunstner Aslak Vibæk
• Kunsthistoriker og forfatter Bente Scavenius
• Billedkunstner Al Masson
• Billedkunstner Yvette Brackman
• Billedkunstner Aslak Vibæk
• Kunsthistoriker og forfatter Bente Scavenius
De deltagende kunstnere bliver offentliggjort få dage inden udstillingen åbner.
———-
Grundet Covid-19 bliver der desværre ingen stor og festlig fernisering, men vi fejrer første åbningsdag med forlænget åbningstid og alle de nødvendige restriktioner, for at så mange som muligt kan opleve kunsten i sikre rammer. Der må maksimalt være 150 personer på Den Frie Udstillingsbygning ad gangen og grupper må ikke være større end 10. Husk afstand og mundbind, så sørger vi for forfriskninger og en rigtig god og sikker kunstoplevelse.
Der er gratis adgang i salene på vores første åbningsdag.