Fredag d. 12. april 2024 åbner vi Den Frie Udstilling 2024: Naboplanter.
Årets udstilling med er kurateret af kunstnerne Jesper Christiansen, Torben Ribe og Hannah Heilmann. De har valgt at sætte fokus på de mulige sociale og kunstneriske forbindelser, der findes mellem sammenslutningens medlemmer. Den Frie er Danmarks ældste kunstnersammenlutning. Den blev dannet i 1891 og har lige siden løbende optaget nye medlemmer. Lidt som en gammel have, hvor et skiftende udvalg af vækster sameksisterer i et sammenfiltret økosystem. Udstillingens titel er inspireret af tekstsamlingen Naboplanter (2018) af antropolog og digter Sofie Isager Ahl. I bogen stiller hun spørgsmål til hvordan mennesker som sociale organismer kan kultivere relationer på tværs af arter og familier.