I forbindelse med Close Encounters: Embodies Journeys afholdes en artist talk på Den Frie med de deltagende kunstnere på udstillingen. Arrangementet finder sted på Den Frie lørdag d. 10. juni kl. 14:30 til 15:30 og er gratis når entré er betalt.
Artist talken vil omhandle spørgsmål som: hvilke problemstillinger opstår når man arbejder tværmedialt mellem koreografi og installation. Og hvordan påvirker det arbejdsprocessen, når man arbejder med sin personlige historie som materiale?
Samtalen vil blive modereret af Nina Cramer, som er Ph.D. stipendiat ved Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. I hendes forskning undersøger hun samtidige kunstneriske praksisser og diskurser omkring den afrikanske diaspora i Danmark ud fra teorier om Black Studies og queer feministisk kunsthistorie.
Deltagende kunstnere: Jeannette Ehlers, Jupiter Child, Julienne Doko, Wanjiku Victoria Seets and Phyllis Akinyi