I dialog med digteren Pauline Jupin
Den poetiske installation ‘Hvis det regner…så… (hukommelsens glaciologi)’ består af digte og scenografiske elementer, der sætter fokus på trang, længsel, begær, hukommelse og perception.
I hele juli kan en version af installationen opleves i Poesien Hus og inviterer publikum til at læse, lytte og røre poesien, samt være med i undersøgelsen af, hvordan perception og hukommelse forandrer sig, når man er i en tilstand af opløsning og indre kamp.
Den 19. juli vil digteren Pauline Jupin give en uddybende præsentation af værket og svare på spørgmål vedrørende tankerne bag projektet. Jupin vil desuden læse op af digtene på originalsprog (fransk), efterfulgt af en dansk oversættelse.
Vi glæder os til en spændende aften med dialog om kunst, poesi, perception og hukommelse!