Toaster Performance Biennale 2026
16.04.26 — 03.05.26
I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater.
Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.
Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.
Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.
Se det fulde program her.