OSLO: The Restaurant Season 2: Will Benedict & Steffen Jørgensen
05.10.24 — 19.01.25
I løbet af de seneste otte år har Will Benedict og Steffen Jørgensen samarbejdet om, og vist episoder af, en fortløbende videoserie med titlen The Restaurant. Serien foregår i ruinerne af en skyskraber i Paris, som nu er omgivet af tæt jungle. Her møder vi med en række menneskelige og ikke-menneskelige karakterer, som tilbereder og serverer mad for hinanden, famler efter mening og mislykkes med at være nyttige samfundsborgere.
I Season 2, som præsenteres her på Den Frie, følger vi en kriminaldetektiv og ejer af Café Wha?, der aggressivt udspørger sine kunder om deres spisevaner, deres forhold til “hanger” (en tilstand af kombineret sult og surhed) og hvordan mad i det hele taget påvirker deres liv. I skyggen af The Restaurant er en menneskelignende blå kylling og en mand med ører i stedet for øjne i gang med en videnskabs-podcast foran et mindre publikum bestående af landbrugsdyr. Med hjælp fra eksperter indenfor bioteknologi, fysik og zoologi udforsker de i programmet, hvordan mikrobakterier fungerer, hvor fedt kommer fra, og hvordan det ville være at leve på jorden, hvis den udelukkende var lavet af blåbær. I hver episode stifter vi også bekendtskab med en melankolsk måne, en T-rex i et udendørs toilethus, et fugleskræmsel uden rettigheder, og et halv-menneske, halv-snegl, der bringer de essentielle leveringer ud, som holder sammen på denne verden.
Denne udstilling er støttet af
Statens Kunstfond
Augustinus Fonden
Det Obelske Familiefond
Dansk Tennis Fond
Glashofs Legat
15. Juni Fonden
Curator
Magnus Thorø Clausen
Building inspector
Søren Fjeldsø
Install & technique
Zetup Art Service
Jon Holtze