Sandra Mujinga: Sløyfe
21.06.25 — 31.08.25
Sandra Mujinga frembringer alternative verdener der sammenfiltrer teknologier, mennesker og dyr. Hendes værker er inspireret af arkæologi og science fiction hvorfra hun undersøger nye måder at overleve på en planet præget af usikkerhed og forvandling. Hun skaber enorme skulpturer, der fremtræder som hybride væsener eller rejsende i tid. De formidler en fornemmelse af en intim fremtid og værner om et fællesskab, som gør modstand mod overvågning og vold.
Den aktuelle udstilling præsenterer en bred vifte af Mujingas seneste samt nye værker i tæt udveksling med Den Fries arkitektur. I centrum af bygningen er den skulpturelle lyd-installation Time as a Shield (2024) bestående af træ-agtige skulpturer der tårner sig op mod himlen. Skulpturerne, som er draperet i stof, befinder sig på tærskelen mellem natur og teknologi og indeholder et kor af stemmer, som ekkoer gennem salene.
Udstillingens titel Sløyfe (dansk: Sløjfe) antyder gentagelse, kontinuitet og overraskende genkomster, en måde at binde det sammen som vi normalt tænker som adskilt, overlappende perspektiver som får landskabet til at ændre sig.

Denne udstilling er støttet af
Statens Kunstfond
Augustinus Fonden
Det Obelske Familiefond
Dansk Tennis Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Kurator
Magnus Thorø Clausen