Loading Loading
  • Udstillinger
  • Social
  • Info
  • Besøg
  • DK/EN
  • Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm

    Marie Lund & Rosalind Nashashibi: O Rose

    10.02.24 — 07.04.24

    O Rose er en kollektiv udstilling, vokset frem af et kollegialt og venskabeligt fællesskab mellem den danske skulptør Marie Lund og den britisk-palæstinensiske filmskaber og maler Rosalind Nashashibi. De to kunstnere arbejder i forskellige medier og med vidt forskellige æstetiker. Men der viser sig at være metodiske overlap mellem den måde, de skaber deres værker på, og den måde, deres værker åbner sig mod og indoptager det levede liv, de bliver til i.

    Udvekslingen mellem de to kunstnere tager udgangspunkt i Rosalind Nashashibis film Denim Sky. I denne sci-fi-film, der udspiller sig i et dagligdags og hjemligt miljø, undersøger Rosalind Nashashibi ved hjælp af bl.a. rejser i rummet og i tid, hvordan man som enlig forælder til to børn kan skabe fællesskaber omkring sin familie. Som en respons på filmen har Marie Lund skabt en ny serie skulpturer, Daily, der gennem gentagelser og variationer tilsvarende punkterer forventningen om en lineær tid. Skulpturerne er lavet af restmaterialer, papirpulp og gummigranulat og taler dermed også – på deres egen måde – om skrøbelighed og styrke.

    I den nye film The Invisible Worm, lavet til udstillingen, udforsker Rosalind Nashashibi kunstnerens mangfoldige personaer og roller. I filmen optræder billedkunstner og medforfatter på filmen, Elena Narbutaitė, som også er en af hovedkaraktererne i Denim Sky, sammen med Marie Lund, Rosalind Nashashibi, hendes søn Pietro, en mandlig model og en kat. Alle disse karakterer personificerer hver især både kunstner og muse. Udstillingens titel refererer til William Blakes mystiske digt The Sick Rose fra 1794, som også guider filmens poetiske og uudgrundelige struktur. Både Marie Lunds og Rosalind Nashashibis atelierer optræder i filmen, og det samme gør Den Fries udstillingsrum.

    Mere ↓

    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm
    Photo: David Stjernholm

    Denne udstilling er støttet af

    15. Juni Fonden

    Augustinus Fonden

    Beckett-Fonden

    Dansk Tennis Fond

    Det Obelske Familiefond

    Ny Carlsbergfondet

    Statens Kunstfond

    Curator

    Marianne Torp

     

    Curatorial assistance

    Nanna Stjernholm Jepsen

     

    Building manager

    Søren Fjeldsø

     

    Technic and installation

    Peter Højberg

    Zet Up Art Service

    Jon Holtze