Åbent rum:
28. sep. – 10. okt. 2021
Performerne er til stede:
28. sep. – 1. okt. i Den Fries åbningstid
8. okt. – 10. okt. i Den Fries åbningstid
15. okt. kl. 18 – 21 (kræver Kulturpas)
Triptykon 1 – Vandmærke er en foranderlig udstilling af kunstnerfællesskabet DANSEatelier, hvor grænsen mellem private og offentlige tilstande ridses op og viskes ud igen. Ligesom vandmærkets synlighed afhænger af lys og perspektiv undersøger udstillingen, hvordan kvaliteter, bevægelser og relationer synliggøres og skjules afhængigt af situationer og ståsted. Triptykon 1 finder sted i Den Fries underetage og er første del af tre udstillingssituationer af DANSEatelier, som vil udfolde sig i udstillingsbygningen i 2021 og 2022.
På udstillingen vil du som beskuer træde ind i et åbent arbejdsrum, hvor forskellige performative scener og længerevarige fysiske tilstande afprøves på tværs af dans, lyd og billedkunst. Igennem åbne prøver, samtaler og performance vil du være vidne til en undersøgende udveksling, som sætter fokus på processen fremfor det færdige værk. Performerne fra DANSEatelier vil arbejde og være i rummet fra den 28. sep. – 1. okt. og igen fra den 8. – 10. okt. i Den Fries normale åbningstid. I forbindelse med Kulturnatten fredag den 15. oktober vil udstillingen afsluttes med en live performance om aftenen fra kl. 18 – 21 (kræver Kulturpas).
Triptykon 1 – Vandmærke er en del af TOASTER, et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning.
Koncept, koreografi og performance: DANSEatelier: Sandra Liaklev Andersen, Ingvild Bertelsen, Marlene Bonnesen, Isolde Daun, Stine Frandsen, Meleat Fredriksson, Emilia Gasiorek, Snorre Jeppe Hansen, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Olivia Riviere og Karis Zidore.
Producent: Micaela Kühn
Administration: Cyrk Aps
Grafisk design: Anna Sagström
Støttet af
Statens Kunstfond, Bikubenfonden, William Hansen Fonden, William Demant Fond, Dansk Skuespillerforbund