Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) er en censureret udstilling for samtidskunst
Det helt særlige ved Kunstnernes Efterårsudstilling er, at alle kan ansøge om at få deres værker udstillet. Når juryen skal bedømme de indsendte bidrag sker det uden kendskab til kunstnernes navn, køn, etnicitet, uddannelse eller baggrund, hvilket betyder at udvælgelsen alene sker på baggrund af værkernes kunstneriske kvalitet. Denne demokratiske proces har gennem årene sørget for at give platform til et væld af historiens markante kunstnere: Vilhelm Lundstrøm, Anne Marie Carl-Nielsen, Asger Jorn, Sonja Ferlov Mancoba, Albert Mertz, Wilhelm Freddie, Poul Gernes, Per Kirkeby, Ursula Reuter Christiansen, Ruth Campau og Jeannette Ehlers har alle vist nogle af deres tidligste værker på KE.
Årets censorpanel
I 2021 består årets censorpanel af Kim Richard Adler Mejdahl, Anna Bak, Jeuno JE Kim, Hugo Hopping og Malene Landgreen
Udstillende kunstnere
María Kristín H. Antonsdóttir, Celeste Knirke Arnstedt, Nem Askovic, Iris Bendt-Hedal, Karina Bernsdorf, Kirstine Bjerre Jakobsen, Birgitte Boesgaard, Mikkel Brennum, Amanda Brix Kolstrup, Sofie Burgaard, Lone Christensen, Valérie Collart, Considered to be Allies, Christian Daugaard, Anne Sofie Djernis, Nina Elizabeth, Emma Koninckx og Cecilie Esper, Vilmer Engelbrecht Schultz, Ayesha Ghaoul, Vibeke Gøtzsche, Frida Gregersen, Klara Graah, Kaja Haven, Gertrud Heide, Freya Sif Hestnes, Charlotte Hoff, Signe Høi, Signe Hougaard Hansen, Casper Roshan Koch Hughes, Sia Hurtigkarl Degel, MUNK, Linnea Jensen, Anna Sofie Jespersen, Line Kjær Frederiksen, Rasmus Klitgaard Hansen, Rebecca Krasnik, Laura Landbo, Bo Jessen Fogh Laursen, Noah Koppel Levy, Malte Linnebjerg, Mathias & Tobias, Merete Matthiesen, Pascal Mayet, Peter Møller, Mikkel Møller Roesdahl, Berit Myrvold, Alfred Nassoro, Sigrid Gravers Nielsen, Mette Norrie, Karen Nyholm, Heidi Øiseth, Thomas Olesen, Andrea Ostenfeldt, Juliette Ringrose & Inga Skjulhaug, Nicolai Risbjerg, Jan Oskar Rønnow, Nanna Rosenfeldt-Olsen, Henrik Ryan, Jonathan Sanchez Noa, Janne Schipper, Sonny Schneider, Annette Sjølund, Pia Skogberg, Alberte Skronski, Henrik Saar, Josephine Thorsby, Lena Trydal, Mira Bella Tyrpak, Frans Peter Valbjørn Knudsen, William Alexander Valentin, Amalie Vestergaard Olsen, Therese Villemoes Marstal, Vigga Wæhrens, Hamid Waheed, Anna Walther, Mathias Westbrook, Rita Barbro Wilcke, Madelin Wilian, Mai-Britt Wolthers, Serine Sinding Yde.
121 år som kunstnerdrevet institution
Historien om Kunstnernes Efterårsudstilling begyndte med en annonce i Berlingske d. 10. september 1900, som meddelte, at et nyt foretagende for første gang skulle føres ud i livet, og at det ”forhaabentlig i Fremtiden vil blive en fast og varig Institution.”
KE har altid været en åben, censureret udstilling drevet af kunstnere, som gennem årene både har givet plads til det nyskabende og til de stemmer, som måske ikke ville have fundet et ståsted på den øvrige kunstscene. Her kan nævnes kunstnere som Lili Elbe (dengang Einar Wegener), Gerda Wegener, Agnes Slott-Møller, Anne Marie Carl-Nielsen, Astrid Holm, Sonja Ferlov Mancoba, Else Alfelt og Pia Arke – kunstnere som historisk set har stået i skyggen af deres mandlige kolleger, men som landets museer i disse år gør en indsats for at skrive ind i den kunsthistorie, hvor de hele tiden har hørt til.
På den ene side har KE altid været en platform for nye talenter, og på den anden side har den ofte været under kritik. Det paradoks indkapsler kunstner og kunstkritiker Walter Schwartz på en ironisk men præcis måde i en radioudsendelse på DR fra 1949. “I lørdags blev Kunstnernes Efterårsudstilling åbnet for niogfyrretyvende gang, og det skal nok vise sig, at det er en rigtig dårlig udstilling. Og så vil det sikkert også vise sig, at denne samling talentløsheder og blufmagere om nogle år danner kernen i dansk kunst. Sådan har det jo altid været, og sådan vil det også blive i fremtiden.” Måske er det netop – som kunstkritiker Bent Irve skrev i KE’s udstillingskatalog i 1951 – fordi det kan være svært at indstille blikket efter det nye: “Man må stadig øve øje og bevidsthed i kunstbetragtning, og samtidig være beredt på at få væltet alt tillært. Det er det gamle i menneskene, som oftest forhindrer oplevelsen af det nye i kunstværkerne.
Fotos: I DO ART Agency