Hvordan oplever du kunst? Hvordan tænker du kunst? Blikket, kroppen og begæret er alle centrale begreber i oplevelsen af kunst. Umiddelbart kan man ikke tænke de tre begreber som adskilt, men for kunsten har de spillet en afgørende rolle i forhold til forskellige måder at tænke og forstå kunsten på.
Disse forskellige måder har igennem kunsthistorien haft en væsentlig betydning – som standpunkt eller udgangspunkt for at forstå og opleve kunst. Men hvad med nu? Hvordan forholdet vi os egentlig til kroppen og blikket i en oplevelse af kunst?
gaze – blikket – den første måde at opleve kunsten på
Blikket er udgangspunktet for den traditionelle oplevelse af kunsten. Den traditionelle oplevelse hænger sammen med vestens historie, hvor synet og viden altid har været knyttet tæt sammen. Fordi synet gav adgang til viden, var det den privilegerede sans over alle andre – og ikke mindst centralt i oplevelsen af kunst.
Det var blikket som vidste og oplevede og kroppen blev set på. Historisk set, var blikket forbundet med det mandlige, som anskuede den nøgne kvindelige krop som genstand.
space – rummet/kroppen – den anden måde at opleve kunsten på
Kroppen som udgangspunkt for oplevelsen af kunst hænger historisk sammen med meget af den kunst som fandt sted i 50’/60’erne, såsom happenings, aktionisme og body art. I disse 3 dimensionale kunstværker, blev kroppen pludselig det centrale, for det at forstå og opleve kunst. Før havde kroppen været underkastet og underordnet blikket.
Kroppen havde været relateret til det kvindelige og passive overfor mandens aktive blik. Nu er det en måde at forstå kunsten på – ud fra en sanselig væren i verden.
desire – begæret – den tredje måde at opleve kunsten på
Begæret, som vi taler om det her, er et gennemgående anvendt begreb i 20 århundredes kunst. Psykoanalysen og Freud placerede ”begæret” centralt i både skabelsen af et kunstværk, såvel som beskuelsen af det.
Kunstneren materialiserede sit begær i kunstværket, og beskueren fastholder det i sin nydelse af det. Uanset om man taler om blikket eller kroppen er der tale om et begærsforhold til kunstværket. Blikket, kroppen og begæret er altså forbundet og alligevel vidt forskellige i den måde man oplever kunst på. Og ikke nok med det – de er også forbundet med en hel historie af forståelser, som er centrale for denne udstilling. Forståelser og spørgsmål såsom, hvad det vil sige at være mand, at være kvinde og hvad det vil sige at vide og forstå?
Udstillingen gaze.space.desire tager udgangspunkt i den visuelle og
kropslige kunstoplevelse, som især er repræsenteret af installationer og performances, som oftes er rumlige 3dimensionelle størrelser og dermed fordrer en kropslig oplevelse. De forskellige værker vil kredse om forskellige mulige begærssituationer. Nogle tager udgangspunkt i det mandlige/kvindelige, mens andre udforsker begæret i økonomiske forhold, begæret efter at ændre forhold i samfundet eller slet og ret begæret i kunsten. gaze.space.desire ønsker også at bryde grænser. Ikke kun grænserne for hvordan kunst skal opleves, men også hvad og for hvem. gaze.space.desire en invitation. En invitation til at forstå det historiske, nyde det visuelle og diskutere oplevelse af kunst. En invitation til at udforske det visuelle, med blikket, med kroppen, med begæret.
Helene Lundbye Petersen og Sanne Kofod Olsen
Deltagende kunstnere:
Ingen Frygt (DK), Henrik Plenge Jakobsen (DK), High Heel Sisters (Skandinavien), Jesper Just (DK), Ann Lislegaard (DK), Christodolous Paytanos (Cypern), Fia Stina Sandlund (S), Tina Scherzberg (DK), Loulou Cherinet (S), Andrea Bowers (USA)
