Den Frie Morgen vol. 2 præsenterede i juni 2021 en række performances i området omkring Oslo Plads. De morgenfriske kunne opleve performances af Adam Christensen og Deniz Unal, Molly Haslund og Jeanette Ehlers på følgende dage:
Adam Christensen og Deniz Unal: torsdag d. 17. juni kl. 8-10
Molly Haslund: fredag d. 18. juni kl. 8-10
Jeanette Ehlers: tirsdag d. 29. juni kl. 8-10
Den Frie Morgen er en fællesbetegnelse for en række morgenarrangementer præsenteret af Den Frie Udstillingsbygning i efteråret/vinteren 2020 og sommeren 2021. Den første række Den Frie Morgen udfoldede sig i 2020 med performances af Bjørn Nørgaard, Eliyah Mesayer, Kasper Hesselbjerg og Lilibeth Cuenca Rasmussen. Udover performance, byder programmet også på kunstnersamtaler i Udstillingsbygningens café.