I anledning af den aktuelle udstilling Bad Timing inviterer vi til en aften i selskab med de to danske kunstnere Anna Munk og Lea Porsager, som begge deltager på udstillingen.
Kunstnersalonen begynder med en kort introduktion til Bad Timing. Herefter vil Lea Porsager dykke ned i hendes møde med de historiske værker, der præsenteres på udstillingen, samt arbejdet med den rumlige totalinstallation, der danner rammen om det historiske materiale.
I forlængelse heraf vil Anna Munk fortælle om hendes kunstneriske praksis og de værker, hun deltager med på udstillingen. Her vil hun blandt andet komme ind på, hvad det betyder at arbejde med et historisk medium som maleri og med landskabet som motiv.
Vi ser frem til en uformel, engagerende, jordnær samtale, med rigelig plads til spørgsmål fra publikum.