Den Frie Udstillingsbygning er en del af programmet for årets Åben Festival d. 9. september 2022, hvor performance kunstner Molly Haslund sætter fokus på mellemmenneskelig venlighed igennem performance værket Flower Drop.
Molly Haslund vil starte sit performance værk Flower Drop på Oslo Plads ved Den Frie Udstillingsbygning kl 15.00 og derefter gå mod Trianglen, hvor værket afsluttes.
Molly Haslund arbejder på tværs af medier og strategier, fra performance over skulptur til musik og tekst og undersøger hvordan vi som individer forholder os til hinanden og hvordan fysiske omgivelser, situationer, normer, hierarkier og kropssprog påvirker os som mennesker.
Åben festival er en årlig kulturfestival på Østerbro og Nordhavn, arrangeret af Kulturdistriktet, der er en sammenslutning af kulturskabere, institutioner og virksomheder. Læs hele programmet her