Navigate / search

Forårsudstillingen 2015

25. april – 31. maj 2015

 
Forårsudstillingen 2015 viser stor spredning i kunstneriske praksisser blandt de 35 udstillende kunstnere, samt de fem gæsteudstillere, som i år tæller; A Kassen, Jakob Kolding, Pernille Kapper Williams, Troels Sandegaard og Ursula Nistrup. Fra sammenslutningen udstiller: Bjørn Nørgaard, Elle Klarskov Jørgensen, Elsebeth Jørgensen, Emil Westman Hertz, Finn Reinbothe, Freddie A. Lerche, Hein Heinsen, Henriette Heise, Henrik B. Andersen, Henrik Plenge-Jakobsen, Jytte Høy, Jørgen Michaelsen, Kirsten Lockenwitz, Kristine Kemp, Lars Bent Petersen, Leif Kath, Lis Nogel, Margrete Sørensen, Maria Finn, Martin Erik Andersen, Mikkel Carl, Morten Stræde, Nils Erik Gjerdevik, Per Bak Jensen, Pernille With Madsen, Peter Holst Henckel, Pia Rönicke, Sophia Kalkau, Søren Elgaard, Søren Jensen, Torben Ebbesen, Ulrik Heltoft og Yvette Brackman.

Uden en fælles tematik eller et samlende kuratorisk greb ønsker udstillingsudvalget at vende tilbage til den oprindelige sammenslutningstanke, hvor den bærende idé var at vise og give plads de enkelte værker, til den kunstneriske diversitet og spændvidde, som kendetegner sammenslutningen.

Sammenslutningen Den Frie Udstilling blev stiftet i 1891 i protest mod Charlottenborgs censurerede Forårsudstilling. Blandt stifterne var Johan Rohde, J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi og ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller. Målet var at skabe en alternativ udstilling med forbillede i den franske Salon des Refusés. Sammenslutningen er en af Danmarks ældste og mest veletablerede. Siden 1891 har sammenslutningen hvert år afholdt en årlig Forårsudstilling med deltagelse af sammenslutningens medlemmer – ofte med deltagelse af inviterede gæsteudstillere. Den Frie Udstilling åbnede i 1898 deres egen udstillingsbygning og huset er den dag i dag ejet af sammenslutningen.

 

Fernisering

Fredag d. 24. april
Kl. 17 – 20