Navigate / search

Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2012

1. december 2012 – 6. januar 2013

 
Det er os en stor glæde at kunne meddele, at Elmgreen & Dragset, Nina Saunders og Lilibeth Cuenca Rasmussen er årets modtagere af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Hver især modtager de en hæderspris på 400.000 skattefri kroner. I den anledning præsenteres en udstilling med de tre kunstnere i Den Frie Udstillingsbygning, hvor publikum kan stifte bekendtskab med både ældre og helt nye værker.
 
Fondens hæderspris er Danmarks største enkeltstående kulturpris uddelt til danske billedhuggere og tilfalder i lige år danske komponister og udøvende musikere og i ulige år danske billedhuggere. Prisen tildeles som en særlig anerkendelse af kunstnernes kunstneriske virke og som en opmuntring og hjælp til den enkelte kunstners fremtidige arbejde. I år er det præcis 50 år siden den første billedkunstner blev hædret. Ser man på de sidste års legatmodtagere, er det tydeligt, at den mere traditionelle opfattelse af skulptur i dag har udvidet sig til også at omfatte installationer, performances og andre værker som benytter rummet omkring sig som en særlig præmis for værket.

 
 
 

 

 

Audioguide

Hør udstillingens kunstnere fortælle om deres praksis:
 
Elmgreen & DragsetLilibeth Cuenca Rasmussen
Nina Saunders

Pressemeddelelse

Læs mere om udstillingen og kunstnerne her