Navigate / search

Månedens bog

Spiral Book

 
Spiral Book giver den første omfattende præsentation af Ann Lislegaards kunstneriske virke. Publikationen er en særlig form for monografisk katalog, et der ikke ser tilbage på en samlet kunstnerisk produktion, men er et personligt arkiv af materiale; et væld af billeder, tegninger, diagrammer og noter. Materialet, der er udvalgt og organiseret af kunstneren selv, giver et ”arkæologisk” indblik i de materielle processer, den visuelle og kritisk tænkning, der ligger forud for, under og efter selve værkproduktionen. Bogen er bygget op efter ideernes og montagens logik fremfor kronologiens, og er fuld at forbindelser og brud på tværs af siderne og de præsenterede værker. I Lislegaards arbejde er kunsten et laboratorium, hvor transformative scenarier og ustabile ideer kan blive undersøgt og afprøvet. Spiral Book er en fortsættelse af hendes kritiske tilgang til sprogets, identiteten og kønnets politik, til kroppen, 3D animationen og arkitekturens maskineri. Ligesom i hendes værker forsøger Lislegaard med bogen at udfordre normative værdier ved at erstatte disse med en eksperimenterende tilgang til det ukendte rum, vi kalder fremtiden. For Ann Lislegaard repræsentere Spiral Book en hyldest til filosofiske, æstetiske og politiske ideer som har influeret hendes praksis og som hendes værker går i dialog med.
 
Ann Lislegaard er en dansk/norsk kunstner der bor og arbejder i New York og København. Hun har blandt andet repræsenteret Danmark på Venedig biennalen 2005 og Sao Paulo biennalen 2006. Hun har siden NowHere udstillingen på Louisianna 1996 været en vigtig medspiller på den internationale og den nordiske kunstscene hvor hun har vist solo bl.a. på Museum of Contemporary Art, Detroit; Raven Row, London and Moderna Museum Projekt, Stockholm. Hun er repræsenteret i samlinger som for eksempel Guggenheim i New York, Reina Sophia i Madrid og Statens Museum for Kunst, København.
 
Hun har siden 2004 været professor ved Skolen for Mediekunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Pris: 190,-
Medlemspris: 150,-

277 sider
Udgivet i 2012