Den Frie Udstilling forår 2003
There are no translations available.

Lørdag d. 8. marts 2003 åbner Den Fries forårsudstilling. Udstillingen vises frem til 23. marts 2003, dagligt 10 - 17.

Maleren Svend Engelund fejrer 50 års jubilæum som medlem af Den Frie Udstilling.
Svend Engelund har valgt at vise en lille serie retrospektive værker på årets udstilling. Værkerne spænder fra 1949 til 1997.

Billedhuggeren Martin Erik Andersen og Bjørn Nørgaard går i fællesskab i lag med den store ottekantede malersal. Det omfatter bl.a. en helt fysisk indgriben i rummet, hvor de gamle væglærreder rives ned og værkerne skabes på stedet..

Billedhuggeren Niels Guttormsen har i samarbejde med gæst arkitekt m.a.a. Jens Bertelsen skabt et fællesrum, hvor de viser skitser og modeller fra arkitekturprojekter med ”kunst som model”. Der er udgivet en bog i forbindelse med projektet.

De øvrige udstillere i år er: Ib Braase, Jesper Christiansen, Torben Ebbesen, Søren Elgaard, Kjeld Hansen, Jun-Ichi Inoue, Per Bak Jensen, Leif Kath, Elle Klarskov Jørgensen, Thorbjørn Lausten, Freddie A. Lerche, Kirsten Lockenwitz, Lis Nogel, Bjørn Nørgaard, John Olsen, Finn Reinbothe, Bent Sørensen og Margrete Sørensen.

Arrangementer under udstillingen:

Omvisning i udstillingen søndag d. 9. marts, søndag d. 16. marts og søndag d. 23. marts 2003, kl. 13. – 14.

Koncert med trioen Koppel-Andersen-Koppel, lørdag d. 22. marts kl. 15.00.

 
prbodilaske.jpg
 
Banner
 
Banner