WORKSHOP-FORLØB

 

workshops3   Den Frie Udstillingsbygning bestræber sig på at udbyde og løbende videreudvikle en række innovative undervisningstilbud. I de workshopbaserede forløb Bag om Kunsten, Gennem Kunsten og Oplev Kunsten får deltagerne mulighed for at få indsigt i samtidskunstens mange facetter, komme tæt på og bag om den kreative produktion samt få indblik i hvad kunst er og kan.

Den Frie Udstillingsbygning afholder desuden løbende kunstnerworkshops i forbindelse med aktuelle udstillinger samt workshops, der indgår i vores huskunstnerordning.
Bestilling af workshopforløb kan ske i hverdage mellem 10-17 på tlf. 33 12 28 03 eller info(at)denfrie.dk 


bag_om_kunsten--billede-til  

BAG OM KUNSTEN
Hvordan laver man en udstilling? Hvem udvælger de kunstværker, der skal udstilles? Hvad vil det sige at kuratere? Hvilke historier fortæller udstillinger? Og hvordan påvirker kunstværker hinanden?

Bag om Kunsten er et workshopforløb, som skaber rammerne for et lærerigt indblik i, hvordan en udstilling bliver til, og hvordan præsentationen af værker er med til at skabe betydninger. Her aktiveres elevernes egne erfaringer og oplevelser i dialog omkring betydningsproduktionen mellem rum, værk og betragter.

Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling arbejder eleverne med kuratorens ideer, fortællestrukturen, rummets betydning og indvirkning på kunstoplevelsen. Gennem en række praktiske eksperimenter skal eleverne desuden omsætte deres oplevelser til ord og praksis. 

MÅLGRUPPE: 8.-10. klasser, gymnasiet, HHX, HTX, HF
FAG: Dansk, billedkunst
VARIGHED: 2,5 time i forløb af 1 til 4 gange
DELTAGERE: maks. 30 personer
PRIS: 550 kr. pr. gang
MATERIALE: Læs mere her

 

  

pages-from-gennem_kunsten   GENNEM KUNSTEN
Bliv medproducenter af kunst i samarbejde med en udøvende kunstner i det procesorienteret workshopforløb Gennem Kunsten. Her møder eleverne kunsten, hvor den er og hvor den bliver til. I Gennem Kunsten får eleverne mulighed for at komme helt tæt på den kunstneriske proces. Workshoppen ledes af en udøvende dansk kunstner, som med udgangspunkt i sin egen praksis tilrettelægger forløb og arbejdsmetoder individuelt efter klassetrin, særlige interesseområder, medier eller temaer. Forløbet skaber rammerne for kreative møder, læring og kunstnerisk produktion, hvor eleverne tilbydes lærerige erfaringer med den kunstneriske proces.
Se eksempler på tidligere workshops her

MÅLGRUPPE: 8.-10. klasser, gymnasiet, HHX, HTX, HF
FAG: Dansk, billedkunst
VARIGHED: 2,5 time i forløb af 1 til 4 gange
DELTAGERE: maks. 30 personer
PRIS: 900 kr. pr. gang
MATERIALE
: Læs mere her

 

pages-from-oplev_kunsten   OPLEV KUNSTEN
Kan et kunstværk ”ses” med ørene, eller skabes billeder gennem lugtesansen? Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner op for en mangfoldighed af tilgange til kunsten. I workshoppen deltager eleverne i et sanseligt eksperimentarium, hvor de ud fra en legende og personlig vinkel skal opleve kunsten med hele kroppen. Igennem en række praksiseksperimenter skal eleverne selv opdage, at kunst ikke bare skal ses men også sanses, medskabes og opleves. For at møde eleverne, hvor de er og aktivere deres egne associationer og erfaringer i mødet med kunsten, tilbyder workshoppen forskellige uformelle indgangsvinkler, som alle har til formål at anspore til refleksion over, hvordan vi ser på kunst.

Forløbet sætter det personlige engagement, indlevelsen og lysten til at gå på opdagelse i kunsten i centrum.

MÅLGRUPPE: Børnehaver, 0.-10. klasser, gymnasiet, HHX, HTX, HF, VUC
FAG: Dansk, billedkunst
VARIGHED: 2,5 time i forløb af 1 til 4 gange.
DELTAGERE: maks. 30 personer
PRIS: 550 kr. pr. gang
MATERIALE:
Læs mere her

 

 

UDSTILLINGSBILLEDER

web. _mg_2916.jpg
 
Den Frie Udstillingsbygning
 
Den Frie Udstillingsbygning