| PRAKTIK |
|
Den Frie Udstillingsbygning søger løbende praktikanter. Vi bestræber os på at skabe et dynamisk praktikantmiljø, hvor forskellige studieretninger er med til at sætte sit præg på dagligdagen i bygningen. Den Frie Udstillingsbygning tilbyder studerende et lærerigt praktikophold, der giver indsigt og kompetencer til brug i fremtidige job i den kunstfaglige sektor. Vi hører gerne fra praktikanter som vil prøve kræfter med arbejde indenfor områder som udstillingsassistance, formidling, fundraising, grafisk design samt andre relevante fagområder. Lige nu søger vi bl.a. praktikanter til arbejde med fundraising, arkiv og kunstbogsalg, IT og kommunikation samt grafisk design. Vi tager derudover gerne imod uopfordrede praktikansøgninger, ligesom vi er åbne for alle studieretninger der kan se muligheder i et praktikforløb i Den Frie Udstillingsbygning. Praktikanter kommer til at arbejde tæt sammen med den daglige ledelse samt husets øvrige medarbejderne. Vi er et ungt, velfungerende team, der har en sjov men også meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at praktikanterne er engagerede og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag. Er du interesseret i et praktikforløb i Den Frie Udstillingsbygning, så venligst send en kort ansøgning og CV til info(at)denfrie.dk |



