Kunstneren Evan Roth, der har fået den allestedsværende søgemaskine Google til at betegne sig som ”the biggest bad-ass mother fucker”, præsenteres i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Infinit og Artnode til en talk om sit kunstneriske virke i feltet mellem teknologi og kunst.
Den amerikanske kunstner har gennem en årrække tilført hacker-filosofier til sin kunstneriske praksis og derigennem synliggjort ellers forbigåede momenter både i det offentlige rum, online og i en overordnet populærkultur. Gennem tryk, skulpturer, videoer og websites udforsker han forholdet mellem misbrugen og den empowerment og effekt som filosofier fra hacker-samfund kan have, når de anvendes i både digitale og ikke-digitale systemer.
Denne aften fortæller Evan Roth om sit innovative arbejde, der blandt andet indgår i de offentlige samlinger på Museum of Modern Art, New York, og The Israel Museum.
Arrangementet foregår på engelsk.
Tilmelding til arrangementet sker via Infinit.dk.