Navigate / search

Fernisering

Den Frie Udstilling

 
Kom til fernisering på Den Frie Udstilling, i Den Frie Udstillingsbygning. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
 
I stedet for den traditionelle forårsudstilling, viser Den Frie Udstilling deres værker henover nytåret 2013-14. Udstillingen viser den store spredning i kunstneriske praksisser blandt medlemmerne og vil være første gang en række nye medlemmer udstiller i sammenslutningens regi.

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

29. november 2013, kl. 17 – 20

Entré

Gratis

Fernisering

Lyskunstfestival

 
Kom til fernisering på Lyskunstfestival, i Den Frie Udstillingsbygning. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
 
Festivalen i 2013 lægger sig i forlængelse af vores Performancefestival Merging Grounds, som fandt sted i 2011 og lydkunstfestivalen FRI LYD i juni 2012, hvor huset og dets rammer blev brugt på en ny måde og udfoldede tværmediale kunstudtryk. I 2013 er turen så kommet til lyskunst, som er endnu en af de tværmediale kunstformer, der er i hastig udvikling i disse år.

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

15. november 2013, kl. 17 – 20

Entré

Gratis

Fernisering

KE13-Kunstnernes Efterårsudstilling

 
Kom til fernisering på Kunstnernes Efterårsudstilling, 2013, i Den Frie Udstillingsbygning. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
 
Kunstnernes Efterårsudstilling har til formål at spotte og udstille det bedste fra vækstlaget i ny dansk kunst og udstillingen er dermed en vigtig, årlig begivenhed på den danske kunstscene. Kunstnernes Efterårsudstilling er en dynamisk forening med mere end 100 års virke.

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

11. oktober 2013, kl. 17 – 20

Entré

Gratis

Fernisering

Soloudstilling: Gunnar Aagaard Andersons livsværk

 
Kom til fernisering på Soloudstillingen Gunnar Aagaard Andersens livsværk i Den Frie Udstillingsbygning. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
 
Udstillingen vil genintroducere kunstner og designer Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982). Udstillingen vil fokusere på at synliggøre Aagaard Andersens visuelle tankeproces og at vise, hvordan kunstneren gennem en kreativ, kvalitativ, metodisk og visuel omfangsrig værkproduktion kan få os til at sanse og se. Det er hans banebrydende indsats i krydsfeltet mellem kunst og design, der er i centrum. Udstillingen vil vise alle aspekter af Gunnar Aagaard Andersens virke, fra skitser til færdigt værk og vil give nedslag i bl.a. hans scenografi, grafiske layout, de berømte polyurethan-møbler, hans drivemalerier, tapetmønstre og gulvtæpper m.m. Udstillingen er kurateret af Jørgen Michaelsen og Vibeke Petersen.

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

16. august 2013, kl. 17 – 20

Entré

Gratis

Fernisering og sommerfest

Stedet er rummet

I anledning af sommeren og en ny udstilling ønsker Den Frie Udstillingsbygning at inviterer til sommerfest og fernisering på Stedet er Rummet – en udstilling, som undersøger hvorledes samtidskunst arbejder med science fiction som tematisk baggrund.
Aftenen byder på mad og kolde øl. DJ og lydkunstner Katrine Ring leverer aftenens lyd, som blandt andet består af en live-performance i selskab med en klassisk musiker. Performancen er en del af lanceringen af projektet FRI:RUM – et tværæstetisk, kunstnerisk eksperiment, der vil forløbe parallelt med husets ombygning og arrangeres i samarbejde med SNYK.
 
Udstillingen kan ses frem til den 4. august 2013.
Vi glæder os til at se jer alle og byde sommeren velkommen.
 
Deltagende kunstnere i udstillingen:
Jesper Carlsen (DK), Jonas Pihl (DK), Louise Sparre (DK), Søren Brøgger (DK), Jesper Dalgaard (DK), Ivan Andersen (DK), Trine Boesen (DK), Becky Bolton (UK) & Louise Chappell (UK), Kristoffer Ørum (DK) & Anders Bojen (DK), Søren Hüttel (DK), Jakob Rød (DK).

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

28. juni 2013, kl. 17 – 20

Entré

Gratis

Foredrag ved Gorm Spaabæk

Billedkunstner Gorm Spaabæk vil fortælle om pastor Anton Christensen Laiers liv og virke. Gorm vil belyse flere aspekter ved Laiers kunstneriske udfoldelser, både de skulpturelle og de maleriske. Ud fra denne indføring vil Gorm sætte Laier ind i en kunstnerisk sammenhæng, og diskutere om Laier kan betragtes som en naivistisk kunstner. Kom til en spændende formiddag med masser af interessante betragtninger, sammenligninger og lysbilleder.
 
Vi ses til kaffe og croissanter. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tid

10:00 – 12:00

Pris

Alm. entre

Tilmelding

Ingen tilmelding

Øjenåbner

Få øjnene op for kunsten!

 
Øjenåbneren er en kort og uformel introduktion til den aktuelle udstillings tematikker og baggrund. Med Øjenåbneren ønsker vi at videreformidle de tanker, kuratorerne og kunstnerne har haft forud for deres udstilling. Vores besøgende får dermed en unik mulighed for at komme helt tæt på kunsten og spørge ind til detaljer, der ikke kun vedrører den aktuelle udstilling, men også Den Fries historie.

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

26. maj — 23. juni, 2013, kl. 14

Varighed

15 — 20 minutter

Entré

Alm. entré

Åbent værksted

Lav din egen tegneseriefortælling

 
I forbindelse med vores 8 årlige udstillinger afholder vi workshops og åbne værksteder for børn i selskab med forældre i vores formidlingsrum. Vi arrangerer forskellige aktiviteter og udforsker de materialer og tematikker, som børnene har mødt på udstillingen.
 
Hvordan oplever du din verden? Er den skøn? Besværlig? Hyggelig? Måden hvorpå udstillingens kunstnere oplever den verden og det samfund de lever i, kommer meget tydeligt til udtryk i de udstillede værker. Find inspiration i udstillingen og kom ind i vores åbne værksted og tegn en tegneserie med dine egne skikkelser. Intet er umuligt i dit tegneserieunivers!
 
Værkstedet er åbent til brug på egen hånd inden for åbningstiden. Under ferniseringen vil der være en formidler i rummet. Værkstedets materialer er til fri afbenyttelse og du må meget gerne hænge din færdige serie op på væggen, til inspiration for andre, som kan blive inspireret og konfronteret med din tegneseriefortælling!

Info

Sted

Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

Tid

I åbningstiden

Entré

Alm. entré